Konstateres der fejl i de indberettede oplysninger, vil de fejlbehæftede indberetninger ikke blive registreret, men udskrevet på en fejlliste.

Ved indberetning via FTPs Gateway sendes fejllisten elektronisk retur til en out-folder. Vedrørende Kvitterings- og fejllister på FTPs Gateway henvises til Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.
Det fremgår af fejllisten, som fremsendes sammen med kvittering 3, om der er fejl i data i den indsendte fil. Der henvises også til afsnit 6, Bilag 2, i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway.

Fejllisteindividet 7021 til individ 2250 og 2251 samt fejllisteindivid 7071 til individ 2252 fremgår af et senere afsnit.

Ved filindberetning via TastSelv Erhverv fremsender Skattestyrelsen inden for ca. 14 dage en fejlliste i papirform, der angiver hvilke oplysninger, der er fejl i.

Fejllistens leveringsadresse er afhængig af den adresse, der er anført i filens startindivid nr. 0001. Adressen i linje 0001 SKAL være relateret til indsender (brugernummeret). Hvis indsender eller bureauet ikke skal eller kan rette fejllisterne, skal disse videresendes til den indberetningspligtige til fejlrettelse og genindberetning

Se Skematisk oversigt over kvitteringslister og fejllister under bilag 3.