Alle spørgsmål, der ikke drejer som om de tekniske sider af indberetningen, skal søges besvaret via den generelle vejledning "Indberetning af pensionsbidrag og pensionsstatistik (CPS) 2020"

Indberetningen skal foretages for præmier eller bidrag indbetalt i 2020 (pengeinstitutter) eller forfaldent for 2020 (forsikringsselskaber og pensionskasser).

Det er fortsat muligt at indberette elektroniske ændringer til CPS frem til sidste produktionskørsel inden brugertesten i det 4. år efter indkomståret.

Hvis der af uforudset årsag eller fejl indbetales på en pensionsordning der vedrører indkomstår før 2020, skal der anmodes om tilladelse til at regulere og indberette indbetalingen til tidligere indkomstår. Dette gøres via kontakt-fanen, når virksomheden er logget ind på TastSelv Erhverv, ekapital, Pension, Anmodning om tilladelse… eller krypteret mail på raadgiver@sktst.dk. Der skal vedlægges dokumentation og begrundelse for den aktuelle situation. Indberetning må først ske, hvis / når tilladelsen fra Skattestyrelsen er modtaget.