Dato for offentliggørelse
31 Oct 2023 13:02
Serienummer
S nr. 18
Resumé

Vejledningen beskriver reglerne for edb-indberetning af pensionsoplysninger, hvilende ordninger samt § 15 A og § 15 B ordninger. Vejledningen henvender sig til de virksomheder, der benytter edb-indberetning og er gældende for indkomståret 2023.

Uddybende vejledning og regler for den indberetningspligtige til indberetning af bidrag og indskud på pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1 fremgår af den generelle vejledning gældende for indkomståret 2023.

Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 med senere ændringer).

Indberetning om pensionsordninger følger reglerne i skatteindberetningslovens § 9, 10 og 11 samt bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. nr. 1016 af 22. juni 2023 med senere ændringer.

Vejledningen om indberetning af diskvalificerende udbetalinger er en selvstændig vejledning.

Der er oprettet mulighed for forespørgsel på indberetninger om diskvalificerende udbetaling.

Indberetningsvejledning om Pensiondiverse 2023 er en selvstændig vejledning og indeholder vejledning om indberetning af ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 og § 53 A, tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter pensionsbeskatningslovens § 17, tilbagebetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 22 F  og tilbagebetalinger af præmier ved ret til præmiefritagelse ved tab af erhvervsevne samt tilbagebetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 22 E, der foretages fra omkring årsskiftet og senest den 19. januar i året efter indbetalingen.

Hvad er nyt?

Indberetningsvejledning Årsultimo 2023, version 1.0.

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen