Feltet udfyldes (højrestillet) i hele kroner.

Præmier eller bidrag indbetalt (pengeinstitutter) eller forfaldent (forsikringsselskaber og pensionskasser) i det indkomstår indberetningen vedrører, ekskl. arbejdsmarkedsbidraget.

Hvis den forfaldne præmie hos forsikringsselskabet ikke bliver betalt, skal der foretages en negativ rettelse med rettekode 1, så den indberettede præmie svarer til det faktisk betalte. Er det faktisk indbetalte beløb i indkomståret = nul, skal der i forbindelsen med rettelsen foretages indberetning om, at ordningen nu er hvilende.

I beløbet skal også indgå præmie til en ikke-fradragsberettiget gruppelivsforsikring, der indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19. Gruppelivspræmien indberettes af pensionsinstituttet til eIndkomst.

Såfremt der til en pensionsordning med løbende udbetalinger er tilknyttet bidrag, der er medgået til en supplerende engangsydelse i pensionskassen, skal felt 10 indberettes inklusive bidraget. Bidraget indberettes tillige under skattekode 16. Beløb indsat på skattekode 16, 26 og 45 skal tillige indberettes til eIndkomst. Se vejledningen under skat.dk/eindkomst.

For hvilende ordninger indberettes feltet med kr. 0 og fradragskode 11.

Ved indberetning af tilsagnsordninger (skattekode 17), hvor den indbetalte ydelse ikke kan henføres til enkelte personer, indberettes det samlede beløb (totalbeløbet), SE-nr., evt. rettekode, kalenderår samt skattekode 17.