Feltet udfyldes med personnummeret for ejeren af pensionsordningen, således som dette er oplyst og dokumenteret over for den indberetningspligtige.

Som udgangspunkt har alle, der indskyder på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, et dansk personnummer.
Dette gælder også en valutaudlænding. Pensionsinstituttet bør derfor sikre sig, at de får oplyst dette fra arbejdsgiveren i forbindelse med første eller anden pensionsindbetaling. Der må IKKE indberettes med fiktive eller konstruerede personnumre.

Hvis en valutaudlænding har et cpr-nr., skal dette indberettes.

Er ejeren af ordningen valutaudlænding uden dansk personnummer udfyldes feltet ikke. I dette tilfælde skal sekundære data imidlertid udfyldes. Se hvordan i afsnittet Sekundære data.

Jf. skatteindberetningslovens § 52, stk. 2 må der ikke oprettes en ordning, hvis den, der skal indberettes om, ikke afgiver identifikationsoplysninger.