Feltet skal udfyldes med en af følgende værdier:

0 = Ordinær indberetning.

1 = Rettelse til en tidligere godkendt indberetning bortset fra de tilfælde, hvor rettekode 3, 4, 6 eller 8
      skal anvendes jf. nedenstående.
      Rettekode 1 anvendes som udgangspunkt også, når I har fået tilladelse til at rette/ændre indbeta-
      linger på pensionsordninger fra Skattestyrelsens Pensionsbeskatningsafdeling.
      ►Hvis der er givet tilladelse til overførsel til en ordning, der ikke tidligere har været indbetalinger
      på for et korrektionsår, kan indbetalingen indberettes med rettekode 0.◄
      Dette gælder dog ikke, hvis der er givet tilladelse til tilbagebetaling af for meget indbetalt
      efter PBL § 22 (ophørspension) eller PBL § 22 A (sportspension). Her skal anvendes rettekode 3.

►Særlige regler ved årsskiftet frem til 19. januar året efter indbetalingsåret
Flytning af indbetalinger efter PBL § 22 D
Rettekode 1 anvendes ved indberetning om flytning af indbetalinger efter PBL § 22 D fra dataudtræk til den ordinære indberetning for 2021 er dannet til og med den 19. januar 2022. 

Tilbagebetaling (eller overførsel) efter § 22 E
Rettekode 1 skal I også anvende ved indberetning om tilbagebetalinger, som I foretager efter pensionsbeskatningslovens § 22 E (30-dages reglen) fra dataudtræk til den ordinære indberetning for 2021 er dannet til og med den 19. januar 2022. 
Se også beskrivelsen i indledningen i denne vejledning under: Hvad er nyt i 2021.

HUSK også indberetning af det tilbagebetalte beløb i Pensiondiverse med kontotype 5. Læs mere i: Indberetningsvejledningen til pensiondiverse 2021

2 = Rettelse af en tidligere indberetning, hvor indberetningen er afvist på fejlliste fra 
      Skattestyrelsen - bortset fra de tilfælde, hvor rettekode 3, 4, 6 eller 8 er anvendt i den 
      afviste indberetning. Her skal genindberettes med den rettekode, som fremgår af
      den afviste indberetning.

3 = Rettelse som følge af tilbagebetaling efter indkomståret efter PBL § 21 A, stk. 1
      og 2, PBL § 22, stk. 1 (ophør) eller PBL § 22 A, stk. 1 (sport) (angives altid med minus -).

4 = Rettelse som følge af overførsel efter PBL § 21 A, stk. 1 og 2 eller PBL § 22 A (sport), stk. 1, 
      mellem to privattegnede ordninger. Angives med - (minus) fra en ordning, og
      + (plus) til en anden (ny) ordning.

6 = Rettelse som følge af overførsel fra privattegnet aldersordning efter PBL § 25 A,
      stk. 8 og 9 til en anden privattegnet ordning. Angives med - (minus) fra en ordning, 
      og + (plus) til en anden ordning. Kan kun foretages i året efter indskudsåret.

8 = Rettelse som følge af tilbagebetaling i indkomståret efter PBL § 21 A, stk. 1 og 2
      eller PBL § 22 A, stk. 1 (sport) (angives altid med minus -).

Rettekode 3 og 4: Det er præciseret, hvilket institut der skal foretage indberetningen om en § 21 A, § 22 (ophør) og § 22 A (sport) udbetaling eller en § 21 A og § 22 A (sport) overførsel, når depotet er § 41 overført efter indskuddet. Det fremgår af bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 13, stk. 2, nr. 9 og § 22, stk. 2, nr. 11, der har depotet på overførsels- eller udbetalingstidspunktet, der skal indberette.

Rettekode 1 og 2 må IKKE bruges i indberetninger, hvor rettekode 3, 4, 6 eller 8 har virkning. Skal der rettes på en indberetning, som tidligere er blevet indberettet med rettekode 3, 4, 6 eller 8, skal der fortsat anvendes rettekode 3, 4, 6 eller 8.

Se eksempler på anvendelse af rettekode 1 i denne vejledning under afsnit: Indberetning af ændringer til tidligere indberettede oplysninger.

Se eksempler på anvendelse af rettekoderne 3, 4, 6 og 8 i denne vejledning under afsnit: Ændring af ordninger, overførsel og tilbagebetaling.