Borgere og personlig ejede virksomheder kan se oplysninger, der er indberettet om dem i TastSelv Skatteoplysninger (skattemappen). De vil også kunne se, hvis der er foretaget rettelser til den oprindelige indberetning. En rettelse vil fremgå som en modpostering.
Vi bruger som hovedregel oplysninger om afkast og kapitalværdier, præmietilbagebetalinger mv. til fortryk på årsopgørelsen. Mangler vi oplysningerne, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelsen ikke korrekt. Hvis der indsendes rettelser efter den første årsopgørelse er udsendt, vil der i nogle situationer automatisk blive udsendt et forslag til borgeren om ændring af skatteansættelsen.
Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelser eller bankers kreditvurdering. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. Der kan læses mere herom her.
Vi omsætter de indberettede oplysninger til ejerstatuskoder
Vær opmærksom på, at vi omsætter de indberettede oplysninger til ejerstatuskoder Se konverteringsliste for ejerstatuskoder her.
Ejerstatuskoden fremgår af skatteoplysningerne, så borgeren kan se ejerforholdet på kontoen eller ordningen. Der er en hjælpetekst, der forklarer betydningen af de enkelte ejerstatuskoder.
I hvilke tilfælde udstiller vi data i skatteoplysningerne?
Indleveringsstatus på indberetningen | Indberetningen bliver udstillet i skatteoplysningerne |
GodkendtKonto | Ja |
GodkendtKontoAdvis | Ja |
FejlKonto | Nej |
FejlKontohaver | Indberetningen bliver ikke udstillet på den kontohaver, der er fejlet. Indberetningen vil dog fremgå, på den/de kontohavere, der ikke er fejlet. |
FejlIndberetning | Nej |
FejlFormat | Nej |
Invalidering (annullering) | Hvis den indberetning der invalideres er med status Godkendt eller GodkendtKontoAdvis vil indberetningen fremgå på skatteoplysningerne, selvom I foretager en invalidering. Indberetningen vil efter invalideringen fremgå med minus fortegn i beløb. |
Der kan være situationer, hvor data ikke bliver udstillet, selvom kontoen står som GodkendtKonto eller GodkendtKontoAdvis. Et eksempel kan være en valutaudlænding uden cpr.nr.
Borgere og personligt ejede virksomheder
Borgere og personligt ejede virksomheder kan finde oplysningerne på TastSelv - Borger - skatteoplysninger, ved at logge ind på skat.dk.
Selskaber
Den, der har adgang til et selskabs skatteoplysninger, kan finde dem i TastSelv - Erhverv ved at logge ind på skat.dk.
Særligt om fordeling ved sameje
For kontotype 22 og 23 fordeles afkast og indestående automatisk med 50 % til hver forsikrede eller berettigede i TastSelv skatteoplysninger og ved fortryk på årsopgørelsen.
Hvis ejerne/kunderne civilretligt har en anden indbyrdes fordeling end 50/50, kan de kontakte Skattestyrelsen for at få ændret fordelingen.
For konti og ordninger samejet af mere end to kontohavere, ejere eller berettigede, bliver afkast og indestående ikke automatisk medtaget på årsopgørelsen. Det vil fremgå af årsopgørelsen, at kontohaver, ejer eller berettigede selv skal oplyse deres andel af beløbet på årsopgørelsen.