Pensiondiverse er oprettet særligt for indberetninger vedrørende pensionsbeskatningsloven, hvor der ikke kan indberettes til det Centrale Pensions System (CPS).

Nedenstående er omfattet af indberetning til Pensiondiverse:   

    • Pengeinstitutters og pensionsselskabers indberetning af indestående og afkast af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1 og 3. 
    • Forsikringsselskabers indberetning af afkast og kapitalværdi af livsforsikringer, som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, 2 og 6.
    • Forsikringsselskabers indberetning af kapitalværdi og kapitalværdistigning af forsikringer efter pensionsbeskatningslovens § 53.
    • Forsikringsselskabers skattepligtige udbetalinger til arbejdsgivere efter pensionsbeskatningslovens § 17 og § 22 F, stk. 1, jf. § 24
    • Forsikringsselskabers tilbagebetaling af præmie til forsikringer, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, § 5, § 7, § 8, § 9, § 10, § 10 A, § 11 eller § 53 A i tilfælde, hvor tilbagebetalingen skyldes præmiefritagelse. Der skal ikke ske indberetning om tilbagebetaling af præmie til forsikringer vedrørende private ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 A eller § 53 A.
    • Beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 22 E tilbagebetales senest 19. januar i indberetningsåret, når tilbagebetalingen hidrører fra en indbetaling, der er sket i det forudgående år.