Kredsen af indberetningspligtige omfatter følgende:

  • Forsikringsselskaber m.v., der har hjemting her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet

  • Pensionskasser omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed

  • Penge- og kreditinstitutter, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet eller et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial

  • Pensionsfonde og kapitalpensionsfonde godkendt efter pensionsbeskatningsloven   

  • Pensionsinstitutter med hjemsted i et land inden for EU/EØS, der her har tilladelse til at udbyde pensionsordninger, og som er godkendt af Skattestyrelsen til at udbyde pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 15 C.