Kontoen eller ordningen har flere kontotyper i året
Hvis I skal indberette for flere kontotyper for samme periode i året, skal der ske en selvstændig indberetning for hver kontotype. Se afsnit 4.6.3.
Omlægning af policenumre
Hvis I ved IT-omlægning er nødsaget til at omlægge jeres policenumre, er der brug for at kunne koble gammelt og nyt policenummer sammen.
Det kræver følgende ved indberetningen i omlæggelsesåret:
- Feltet for KontoID skal helst være indberettet med den KontoID, som policenummeret oprindelig er tildelt, da det er kontrolsporet. I de tilfælde hvor der skal ske flere indberetninger om ordningen i det samme kalenderår, skal KontoID’et have et løbenummer
- For det gamle policenummer skal I ikke indberette KontoOphørsdatoen
- For det nye policenummer skal feltet for KontoOpstartdato være indberettet med ordningens oprindelige oprettelsesdato
- I skal orientere eKapital om omlægningen
Se også afsnit 4.3.2 og afsnit 4.4.
Indberetning om udbytte af aktier mv., der indgår i en PBL § 53 A-ordning oprettet i pengeinstitutter
Pengeinstitutter skal indberette om udbytte af danske og udenlandske aktier og investeringsbeviser, der indgår i en ordning omfattet af pensionsbeskatningsloven § 53 A.
Læs mere i afsnit 1.1.3 og afsnit 4.3.4 i Indberetningsvejledning om udbytte af aktier mv. 2024 og i Indberetningsvejledning om beholdning, udbytte, udlodning og geninvestering i investeringsbeviser mv. 2024.
Afkast
I afsnit 4.5.1 er det præciseret, at ved indberetning af PensionsordningBeløb på kontotype 22 og 23 er det bruttoudbyttet på ordningen, der skal indgå i beregningen af årets afkast.