Vejledningen handler om obligatorisk indberetning til Pensiondiverse for indkomståret 2023. Vejledningen gælder for alle pensionsinstitutter, som er indberetningspligtige af afkast og kapitalværdi af pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og § 53 ordninger. Vejledningen gælder også for forsikringsselskaber mv., der er indberetningspligtige af tilbagebetalinger ved præmiefritagelser, af bonus mv. som tilfalder arbejdsgiveren ved forbehold efter pensionsbeskatningslovens § 17, af tilbagebetalinger efter pensionsbeskatningslovens § 22 E fra årsskiftet til 19. januar og af tilbagebetalinger til arbejdsgiver efter pensionsbeskatningslovens § 22 F. Indberetningspligten følger reglerne i skatteindberetningsloven (Lovbekendtgørelse nr. 1754 af 30. august 2021 med senere ændringer) Indberetningen til Pensiondiverse følger reglerne i skatteindberetningslovens § 9, 10 og 11 samt bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023, om skatteindberetning mv. med senere ændringer. Pensionsinstitutter som er registreret for pligten til at indberette om indbetalinger på pensionsordninger (CPS) mv., er automatisk omfattet af indberetningspligten til Pensionsdiverse. |