Borgere og virksomheder kan se, hvilke oplysninger vi har modtaget fra indberettere, som fx pengeinstitutter, for det seneste indkomstår.

Vi bruger oplysningerne, når vi danner årsopgørelser.

Samtidig deler vi oplysningerne med andre offentlige myndigheder som fx Udbetaling Danmark, der har brug for oplysningerne, for at kunne udbetale fx pension eller boligsikring. Mangler vi oplysningerne, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelsen ikke korrekt.

Vi omsætter de indberettede oplysninger til ejerstatuskoder 
Vær opmærksom på, at vi omsætter de indberettede oplysninger til ejerstatuskoder, som bliver vist i skatteoplysningerne, så ejerfordeling kan ses. Se konverteringsliste for ejerstatuskoder her. 

Borgere 
Borgere kan finde oplysningerne på TastSelv - borger - skatteoplysninger, ved at logge ind på skat.dk med NemID.

Virksomheder 
Den, der har adgang til en virksomheds skatteoplysninger, kan finde dem i TastSelv - Erhverv ved at logge ind på skat.dk med NemID.

Eksempler på udstilling af data
Indberetninger til Indlån udstilles på borgernes skatteoplysninger.
Se eksempler på udstilling af data på skat.dk/rente under bjælken Eksempler - hjælp til indberetningen. ◄

Særligt om fordeling ved sameje 
Rente og indestående fordeles automatisk med 50 % til hver kontohaver, og indgår sådan på årsopgørelsen, når en konto samejes af to kontohavere.

Borger kan ansøge om en anden fordeling ved at kontakte Skattestyrelsen.

Når renteindtægterne bliver indberettet på to rentenydere bliver renterne også fordelt med 50% til hver rentenyder.

Borger kan ansøge om en anden fordeling ved at kontakte Skattestyrelsen.

For konti samejet af mere end to kontohavere/rentenydere, bliver rente og indestående ikke automatisk medtaget på årsopgørelsen. Det vil fremgå af årsopgørelsen, at kontohaverne/rentenyderne selv skal oplyse deres andel af beløbet på årsopgørelsen. Dette gælder også for de konti, hvor I har indberettet om en formand (VirksomhedFormandAdministrator = true).

Praksis omkring fordeling af rente og indestående ved sameje er uændret.