Konstaterer I, at en indberetning på et indlån ikke har været korrekt i 2016 og tidligere indkomstår, skal I kontakte eKapital for at få en aftale om, hvordan I skal/kan rette. Hvis I har rettelser for 2017 og efterfølgende indkomstår, skal I anvende den XML-struktur, der er gældende for de aktuelle år.
Når det gælder berigtigelse af oplysninger vedr. TIN, navn og adresse på kunder, hvor der tidligere har været indberettet med false i KontohaverIdentifikationMulig, skal I som udgangspunkt kun rette tilbage for de år, hvor indberetning kan modtages elektronisk.
I skal give eKapital besked før I sender et større antal rettelser til tidligere indberettede data. Læs mere i afsnit 7.