Der skal indberettes om alle kontohavere og eventuelle rentenydere. Det står i skatteindberetningslovens § 12, stk. 1.
Hvis kontoen har flere end to ejere, kan der indberettes en eller flere af ejerne, med angivelse af om samejet omfatter flere end to. Det står i § 6, stk. 1 i bekendtgørelse om skatteindberetning mv. nr. 927 af 26. juni 2018.
Indberetning om rentenydere
Ved rentenyder forstås en person, der modtager afkast af en kapital, som personen ikke ejer.
Oplysning om rentenydere skal indberettes på en "rentenyderliste", se afsnit 4.8.
Den nuværende kontohaverliste skal anvendes til indberetning af alle kapitalejere. Det er vigtigt, at der indberettes om alle kapitalejere på kontoen, da det ikke vil være muligt at tilkendegive for både rentenyder og kontohaver (kapitalejer) om der indberettes om flere end to. Derfor vil feltet FlereEndToKontohavereIkkeAlleOplyst anvendes til at tilkendegive om alle rentenyder er indberettet.