Vi kan se, at der er særlige områder som giver anledning til fejlsituationer. Vær derfor opmærksom på nedenstående punkter.

Den indleverede XML overholder ikke XSD skema (fejlnummer 78)
Det er vigtigt, at I anvender det korrekte XSD skema i forbindelse med indberetning. For indkomstår 2022 er der kommet nyt namespace, som er http://skat.dk/ekapital/2022/01/01 og I kan derfor ikke anvende XML for 2021. Læs mere om hvor I finder XML skema i teknisk vejledning afsnit 9, bilag 1.

Identifikationsnummer (TIN) eller fødselsdato mv. mangler (fejlnummer 50 og advis 8)
Når I indberetter om en valutaudlænding person og kontoen er oprettet eller aftalt efter 1. januar 2004 og før 1. juli 2016 skal I indberette enten identifikationsnummer (TIN) eller fødselsdato, fødselssted og fødselsland.
Er identifikationsnummer (TIN) oplyst, skal det indberettes, ellers indberettes fødselsdato, fødselssted og fødested.

Identifikationsnummer (TIN) og cpr-nr. må ikke være identisk (fejlnummer 141)
Når I indberetter om en valutaudlænding person, må identifikationsnummer (TIN) ikke være identisk med cpr-nr. Cpr-nr. er ikke et identifikationsnummer for en person i udlandet (kun personer der bor i Grønland). Det er vigtigt at få indhentet identifikationsnummer i bopælslandet, hvis landet udsteder dette ellers skal fødselsdato, fødselssted og fødselsland indberettes. Læs mere om identifikationsoplysninger i afsnit 1.4.

Identifikationsnummer (TIN) mangler, hvis bopælslandet udsteder TIN (advis 2)
Når I indberetter om en valutaudlænding person og kontoen er oprettet eller aftalt fra 30. juni 2016 skal I indberette identifikationsnummer (TIN), hvis bopælslandet udsteder dette. Læs mere om identifikationsoplysninger i afsnit 1.4.

Afstemning af antal indberettede konti og beløb
Det er vigtigt at I foretager afstemning af antal indberettede konti og beløb til jeres regnskab.
Kontroller beløb, som kan vise fejl fx dobbeltindberetning og decimalfejl (der skal indberettes i kroner og ikke i øre).

Kontroller altid at antal konti stemmer med det forventede. 
For hver masseindlevering af data kommer der en behandlingsrapport. Behandlingsrapporten skal bruges til afstemning af den enkelte fil.
Når alt er indberettet enten som masseindlevering eller enkeltindberetning, skal der trækkes en rapport i TastSelv Erhverv, hvor den skal bruges som en samlet kvittering til afstemning for indberetningerne pr. indberetningstype og periode. 
Find trin-for-trin guide i den tekniske vejledning, afsnittet 6.3 (søgning via rapport).

Cpr-nr. er ukendt i systemet (fejlnummer 6) 
Når en indberetning får fejlnummer 6 "CPR.nr. er ukendt i systemet" skal I undersøge cpr-nr. status i CPR-registret, hvis I har adgang hertil.

  • Ved status "annulleret" (ophold i DK under tre måneder), skal der ikke indberettes cpr-nr.
  • Ved status "Slettet ved dobbelt nummer". Kontohaver kontaktes for at få oplyst det nye cpr-nr.
  • Ved status "Findes ikke i CPR-registret". Kontohaver kontaktes for at få oplyst et korrekt cpr-nr.
  • Udrejst i 1970 eller tidligere. Kontakt eKapital.
  • Aktiv. Kontakt eKapital.

Rentebeløb må ikke indberettes for kontotype 8, 10 og 26 (fejlnummer 91)
Når I indberetter om kontotype 8, 10 eller 26 skal I ikke oplyse et rentebeløb. RenteBeløb feltet skal ikke medtages i strukturen. Indberetningen vil fejle, hvis I medtager feltet RenteBeløb og udfylder dette felt med 0.

Cvr/se-nr. er ikke aktiv for hele kontoperioden (fejlnummer 54)
Denne valideringsregel går ind og tjekker op på, at når kontohaver er en virksomhed og virksomhedens startdato ligger i indberetningsperioden, så skal virksomheden være aktiv for hele kontoperioden. Virksomheden vil ikke kunne være kontohaver på indlånskontoen før virksomhedens startdato (registreringsdato hos Erhvervsstyrelsen).
I følgende situationer vil en indberetning fejle med fejlnummer 54:

Situation 1:
KontoStartDato ligger før IndkomstÅr.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.

Eksempel:

En konto er oprettet 1/10 år 1.
Indlånskontoen er oprettet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/1 år 2.

Hvis I ikke opsætter en kontoperiode med KontoperiodeOpstartDato den 1/1 år 2, vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.

Selvom ejerskiftet sker ved årsskiftet, skal man altid angive, hvornår dette ejerskifte sker og i denne situation er ejerskiftet sket 1/1 år 2.


Situation 2:
KontoStartDato ligger i det indkomstår der indberettes om.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.
Virksomhedens startdato ligger efter KontoStartDato.

Eksempel:

En konto har en KontoStartDato den 1/2 år 1.
Indlånskontoen er oprettet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/3 år 1.

Hvis I ikke opsætter to kontoperioder samt at cvr.nr. x først indberettes fra virksomhedens startdato vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoPeriodeOphørDato 28/2 år 1.
Kontoperiode 2: KontoPeriodeOpstartDato 1/3 år 1. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2

Situation 3:
KontoStartDato ligger før det indkomstår der indberettes om.
KontoperiodeOpstartDato er angivet og virksomhedens startdato ligger efter KontoperiodeOpstartDato.

Eksempel:

En konto har en KontoStartDato den 1/12 år 1.

Indlånskontoen er oprettet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/2 år 2. Der er oprettet en Kontoperiode, hvor KontoPeriodeOpstartDato er 1/1 år 2 og cvr-nummer x er angivet i perioden.

Hvis I ikke opsætter mindst to kontoperioder samt at cvr.nr. x først indberettes fra virksomhedens startdato vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoPeriodeOphørDato 31/1 år 2.
Kontoperiode 2: KontoPeriodeOpstartDato 1/2 år 2. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2

Kontohaver er afgået ved døden mere end 2 år tilbage
I den situation at I indberetter på en kontohaver der er afgået ved døden for mere end to år siden, får I advis 32.
Det er vigtigt, at I har fokus på at få registreret den kontohaver som overtager kontoen efter dødsboet er afsluttet.

Kontotypekode må ikke indeholde foranstillet 0
Der må ikke være 0 foran kontotypekoder. Fx skal I udfylde aktiesparekontoen med 8 i kontotypekode feltet.