Borgere og virksomheder kan se oplysninger der er indberettet om dem på TastSelv Skatteoplysninger (skattemappen). De vil også kunne se, hvis der er foretaget rettelser til den oprindelige indberetning. En rettelse vil fremgå som en modpostering.

Vi bruger oplysninger om renter og restgæld til fortryk på årsopgørelsen. Vi udveksler oplysningerne med myndigheder og virksomheder, der har et konkret formål og lovmæssig ret til at modtage oplysningerne. Formålene kan fx være beregning af offentlige ydelser eller bankers kreditvurdering. Derudover bliver oplysningerne udvekslet til statistiske og videnskabelige formål. Der kan læses mere herom her. 

 

Vi omsætter de indberettede oplysninger til ejerstatuskoder
Vær opmærksom på, at vi omsætter de indberettede oplysninger til ejerstatuskoder. Se konverteringsliste for ejerstatuskoder her.
Ejerstatuskoden fremgår af skatteoplysningerne, så borgeren kan se ejerforholdet på kontoen. Der er en hjælpetekst der forklarer betydningen af de enkelte ejerstatuskoder.

Borgere
Borgere kan finde oplysningerne på TastSelv - borger - skatteoplysninger, ved at logge ind på skat.dk med NemID.

Virksomheder
Den, der har adgang til en virksomheds skatteoplysninger, kan finde dem i TastSelv - Erhverv ved at logge ind på skat.dk med NemID.

Eksempler på udstilling af data 
Se eksempler på udstilling af data på skat.dk/rente under bjælken Eksempler - hjælp til indberetningen.  

Særligt om fordeling ved konti i sameje  
For pantebreve med to låntagere eller to depothavere bliver rente og restgæld fordelt automatisk med 50 % til hver låntager/depothaver i TastSelv skatteoplysninger, og ved fortryk på årsopgørelsen.

Hvis låntagere/depothavere har aftalt en anden indbyrdes fordeling end 50/50, kan de kontakte Skattestyrelsen for at få ændret fordelingen. Hvis låntagerne er ægtefæller og sambeskattet, kan de selv ændre fordelingen på årsopgørelsen.

For pantebrevslån med flere end to låntagere/depothavere, bliver rente og restgæld  ikke automatisk fortrykt på årsopgørelsen. Det vil fremgå af årsopgørelsen, at låntager/depothaver selv skal oplyse deres andel af beløbet på årsopgørelsen. Dette gælder også for de pantebreve, hvor der er indberettet om en formand (VirksomhedFormandAdministrator = True).

Tidsskema i relation til anvendelse af indberettede data på kundens skatteoplysninger og årsopgørelse.

Dato  

Beskrivelse  

20. januar 2023  

Indberetningsfrist eKapital.    

1. februar 2023*  

Data for 2022 kan ses i kundernes skatteoplysninger efter denne dato.

1. marts 2023   

Underretningspligt , hvis indberetning sker efter denne dato.

13. marts 2023*  

Officiel åbning af TastSelv - se og ret årsopgørelsen for 2022.

29. marts 2023*  

Sidste frist for indberetning af data til første låste årsopgørelse

31. marts 2023*  

Årsopgørelse fastlåses  - herefter "autoagter".**  

3. april 2023  

Første kørsel af autoagter for 2022

 

* Datoer er vejledende og vil blive endeligt fastlagt på et senere tidspunkt.

**Det er ikke alle borgere og heller ikke alle rubrikker på årsopgørelsen, der er omfattet af autoagter.


Autoagter 
Modtager Skattestyrelsen nye eller ændrede 3. partsindberetninger efter den første årsopgørelse er udsendt, udsendes der automatisk et forslag "autoagter" til borgeren om ændring af skatteansættelsen.  Den såkaldte autoagter blev indført ved årsopgørelsen 2010 og er løbende udvidet til at omfatte flere felter.

Autoagteren dannes generelt på felter, hvor borgerne ikke har oplyst noget i feltet, eller hvor der ikke er foretaget ansættelsesændring af Skattestyrelsen.

Skatteydertyper der ikke er omfattet af autoagterordningen:  

  • Begrænset skattepligtige.  
  • Dobbeltdomicilerede.  
  • Skatteydere med forskudt indkomstår (både fremad- og bagud forskudt).  
  • Afdøde personer.

De borgere, der ikke er omfattet af autoagterordningen, kan anmode om at få rettet sin årsopgørelse efter de gældende frister, se vejledning på skat.dk

Læs mere om autoagter og hvordan Skattestyrelsen bruger indberettede data i afsnit 1.3 i Årsbrevet 2022.