Feltet skal I udfylde med restgælden pr. 31. december.
Er pantebrevet indfriet eller taget ud af depotet, skal I udfylde restgæld med 0.
På pantebreve hvor der ikke er tilskrevet renter i årets løb, eller hvor renten er negativ (fx nyoprettede pantebreve eller pantebreve, der både kan gå i debet og kredit), skal I oplyse pantebrevets saldo 31. december.
Indberetning på nødlidende fordringer
Ved indberetning af restgæld på nødlidende fordringer, skal en eventuel regnskabsmæssig nedskrivning af en fordring (hensættelse til tab), ikke påvirke indberetningen af restgæld. Så længe den fulde restgæld gøres gældende over for låntager, er det den fulde restgæld, I skal indberette.
Gældseftergivelse
Har låntager fået en offentlig gældseftergivelse (gældseftergivelseskode 4) i indkomståret, vil den totalt skyldige gæld typisk blive reduceret.
Det beløb, I skal oplyse som restgæld pr. 31. december, skal tage udgangspunkt i den aftalte reducerede restgæld.
Restgælden skal i de efterfølgende år oplyses med det reducerede restgæld i forbindelse med at der afdrages på gælden.
Ved en pantebrevslån med flere låntagere, hvor den ene låntager får en offentlig gældssanering skal indberetningen af pantebrevet ske i to indberetninger med samme KontoID og efterfølgende løbenummer. Se XML-eksempel 14 med løbenummer 01 og 02 på skat.dk/rente under Eksempler - hjælp til indberetningen.
Har en låntager fået en privat (betinget) gældseftergivelse (gældseftergivelseskode 5), som typisk er en ordning, hvor den resterende gæld efter en årrække, eller når restgælden er nede på et nærmere aftalt beløb bliver eftergive.
Her skal I oplyse restgælden med det fulde beløb indtil det indkomstår, hvor aftalen er overholdt og afsluttet.
I det indkomstår hvor eftergivelsessagen er afsluttet skal I indberette restgælden med 0.