Felter under kontodetaljer:
BankRegistreringsnummer
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med registreringsnummer.
Ved oplysning om registreringsnummer viser vi i TastSelv Skatteoplysninger filial pr. pantebrev.
PantIdentifikationNummer
Feltet skal I udfylde med lånenummer, eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet pantebrevet med.
Vi fraråder jer at anvende cpr.nr som PantIdentifikationNummer, da det kan medføre en risiko for overtrædelse af GDPR-reglerne.
PantIdentifikationNummer er et kommunikationsfelt, som bruges i TastSelv Skatteoplysninger.
Det er vigtigt ikke at ændre pantnummer for et givent KontoID i året. Er der behov for at ændre pantnummer for det pågældende låneforhold, bør det først ske ved årsskifte, så det nye pantnummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.
Vi anbefaler, at rettelse af pantnummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til pantebrevet, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af pantnummer.
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i TastSelv Skatteoplysninger.
Se yderligere beskrivelse ved særlige fejl-situationer i afsnit 0.3.
DeponeringStartDato
Feltet skal I udfylde med dato for, hvornår pantebrevet første gang er lagt i depot.
På gamle pantebreve kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for, hvornår pantebrevet er lagt i depot ukendt, brug 1900-01-01.
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.
DeponeringOphørDato
Feltet skal I udfylde med dato for, hvornår pantebrevet ikke længere er i depot. Ophørsdato skal I altid indberette, når pantebrevet ikke længere er i depot.
Konto valutakode
Feltet skal I udfylde med den valutaenhed, pantebrevet er udstedt i. Hvilke valutakoder I kan anvende, fremgår af liste over valutakoder i rente, hjælpeliste under årsbrevet.