Der er særlige områder, som giver anledning til fejlsituationer. Vær derfor opmærksom på nedenstående punkter.

GodkendtKontoAdvis
I bedes altid gennemgå jeres advislister, da der kan være oplysninger, der er vigtige at være opmærksomme på, og måske skal undersøges nærmere.

KontohaverUkendt (fejlnummer 139)
►Hvis I benytter KontohaverUkendt, vil indberetningen fejle med fejl 139.
I må kun benytte feltet KontohaverUkendt i følgende situationer:

  • Hvis I ikke har cpr.nr. på en indlænding person.
  • Hvis I ikke har fornavn og efternavn på en valutaudlænding person.
  • Hvis I ikke har virksomhedsnavn på en valutaudlænding virksomhed.

I må kun benytte feltet KontohaverUkendt indtil I har alle de nødvendige oplysninger på kontohaveren.

I bør ikke anvende feltet ved overdragelse af en fordring, da cpr.nr. skal medfølge ved overdragelsen.◄

Når kunden har fået gældssanering
I skal kun udfylde feltet LånForholdGældEftergivelseKode med kode 4, i det kalenderår hvor der er afsagt kendelse om gældssanering. Det bliver bekendtgjort i Statstidende, at der er afsagt kendelse om gældssanering.◄

Den indleverede XML overholder ikke XSD skema (fejlnummer 78)
Det er vigtigt, at I anvender det korrekte XSD-skema i forbindelse med indberetning. For kalenderår 2024 er der kommet nyt namespace, som er http://skat.dk/ekapital/2024/01/01 og I kan derfor ikke anvende XML for 2023. Læs mere om hvor I finder XML skema i teknisk vejledning afsnit 9, bilag 1.

Indkomstperiode/Indkomstår
For års-ultimo indberetning må feltet IndkomstPeriodeTil ikke være med i xml-strukturen. I må kun anvende feltet ved kvartalsvis indberetning.       

Afstemning af antal indberettede konti og beløb
Det er vigtigt at I foretager afstemning af antal indberettede pantebreve og beløb til jeres regnskab.
Kontroller beløb, som kan vise fejl fx dobbeltindberetning og decimalfejl, (der skal indberettes i kroner og ikke i øre).

Kontroller altid at antal pantebreve stemmer med det forventede. 
For hver masseindlevering af data kommer der en behandlingsrapport. Behandlingsrapporten skal bruges til afstemning af den enkelte fil.
Når alt er indberettet enten som masseindlevering eller enkeltindberetning, skal der trækkes en rapport i TastSelv Erhverv, hvor den skal bruges som en samlet kvittering til afstemning for indberetningerne pr. indberetningstype og periode. 
Find trin-for-trin guide i den tekniske vejledning, afsnittet 6.3 (søgning via rapport).

Låntager eller depothaver er afgået ved døden mere end 2 år tilbage (advis 32)
I den situation, at I indberetter et pantebrev på en låntager eller depothaver, der er afgået ved døden for mere end to år siden, får I advis 32.
Det er vigtigt, at I har fokus på at få registreret henholdsvis den låntager eller depothaver som overtager pantebrevet efter dødsboet er afsluttet. 
Et eksempel:
Når en ægtefælle er afgået ved døden, vil den efterlevende ægtefælle typisk overtage pantebrevet 100%. Så længe ægtefællen bliver indberettet som låntager på pantebrevet, vil den efterlevende ægtefælle ikke automatisk få fradrag for 100% af renteudgiften.

Det samme er gældende, når det drejer sig om depothaver.

Cpr-nr. er ukendt i systemet (fejlnummer 6) 
Når en indberetning får fejlnummer 6 CPR.nr. er ukendt i systemet, skal I undersøge cpr-nr. status i CPR-registret, hvis I har adgang hertil.

  • Ved status annulleret (ophold i DK under tre måneder), I skal ikke indberette cpr-nr. Kontakt låntager for at få identifikationsoplysninger.
  • Ved status Slettet ved dobbelt nummer. Kontakt låntager for at få oplyst det nye cpr-nr.
  • Ved status Findes ikke i CPR-registret. Kontakt låntager for at få oplyst et korrekt cpr-nr.
  • Udrejst i 1970 eller tidligere. Kontakt eKapital.
  • Aktiv. Kontakt eKapital.
  • Hvis en person får nyt cpr.nr., skal I anvende det nye cpr.nr. til års-ultimo indberetningen.

Cvr/se-nr. er ikke aktiv for hele kontoperioden (fejlnummer 54)
En indberetning får fejlnummer 54 når låntager er en virksomhed og virksomhedens startdato ligger i indberetningsperioden, men virksomheden ikke er aktiv i hele kontoperioden. Virksomheden vil ikke kunne være låntager/depothaver på pantebrevet før virksomhedens startdato (registreringsdato hos Erhvervsstyrelsen).
I følgende situationer vil en indberetning fejle med fejlnummer 54:

Situation 1: 
DeponeringStartDato ligger før IndkomstÅr.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.

Eksempel:

Et pantebrevslån er oprettet 1/10 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/1 år 2.

Hvis I ikke opsætter en kontoperiode med KontoperiodeOpstartDato den 1/1 år 2, vil indberetningen fejle med fejlnummer 54. Låntager i kontoperiode 1 vil være CPR nr. på stifteren/stifterne, idet CVR nr. først har virkningsdato i kontoperiode 2.

Selvom ejerskiftet sker ved årsskiftet, skal man altid angive, hvornår dette ejerskifte sker og i denne situation er ejerskiftet sket 1/1 år 2.

Se XML-eksempel 27 på skat.dk/rente under Eksempler - hjælp til indberetningen.

Situation 2:
DeponeringStartDato ligger i det kalenderår I indberetter om.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.
Virksomhedens startdato ligger efter DeponeringStartDato.

Eksempel:

Et pantebrevslån har en DeponeringStartDato den 1/2 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/3 år 1.

Hvis der ikke opsættes to kontoperioder samt at cvr.nr. x først indberettes fra virksomhedens startdato vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoPeriodeOphørDato 28/2 år 1. Låntager i kontoperiode 1 vil være CPR nr. på stifteren/stifterne, idet CVR nr. først har virkningsdato i
Kontoperiode 2: KontoPeriodeOpstartDato 1/3 år 1. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2.

Situation 3:
DeponeringStartDato ligger før det kalenderår I indberetter om.
KontoperiodeOpstartDato er angivet og virksomhedens startdato ligger efter KontoperiodeOpstartDato .

Eksempel:

Et pantebrevslån har en KontoStartDato den 1/12 år 1.

Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/2 år 2. Der er oprettet en Kontoperiode, hvor KontoPeriodeOpstartDato er 1/1 år 2 og cvr-nummer x er angivet i perioden.

Hvis I ikke opsætter mindst to kontoperioder samt at cvr.nr. x først indberettes fra virksomhedens startdatoen vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoPeriodeOphørDato 31/1 år 2. CPR nr. på stifteren/stifterne skal indberettes på kontoperiode 1.
Kontoperiode 2: KontoPeriodeOpstartDato 1/2 år 2. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2.

Et cvr-nr. tilhørende et selskab under stiftelse kan ikke være låntager/depothaver (fejlnummer 4)
Er et selskab under stiftelse låntager/depothaver på pantebrevslån, hvor pantebrevslånets DeponeringStartDato ligger før virkningsdatoen for selskabets cvr-nummer, betragter vi stifterne af selskabet som låntager/depothaver indtil datoen for selskabets virkning. Det vil sige, at der sker et ejerskifte på pantebrevslånet på virkningsdatoen. Der skal indberettes en kontoperiode for hver ejerkreds.

Læs mere om særlige forhold vedrørende identifikation af pantebrevslån til og af selskaber under stiftelse i afsnit 1.4.1.

Skift af PantIdentifikationNummer for et givent KontoID i året
Det er vigtigt, at I ikke ændrer pantnummer for et givent KontoID i året.

Er der behov for at ændre pantnummer for det pågældende låneforhold, bør det først ske ved årsskifte, så det nye pantnummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.

Vi anbefaler, at rettelse af pantnummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.

Er der behov for at lave andre rettelser til pantebrevet, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af pantnummer. Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i TastSelv Skatteoplysninger.

Eksempel med en rettelse:
En låntager er indberettet med gældseftergivelseskode ved en fejl og pantnummer skal ændres fra A til B.
Disse to rettelser sker i en rettelsesindberetning.

I TastSelv Skatteoplysninger vises:

PantIdentifikationNummer A:
Der vil blive lavet en modpostering af den tidligere indberetning for pantidentifikationnummer A. Da den stod med gældseftergivelse, vil den fortsat blive vist med gældseftergivelse, selvom beløbet er 0 kr.

PantIdentifikationNummer B:
Den vil stå korrekt med det I har indberettet dvs. korrekte pantnummer og uden gældseftergivelse.

Det er derfor vigtigt at lave to rettelser i forbindelse med dette eksempel, da det er vigtigt at gældseftergivelse bliver fjernet fra PantIdentifikationNummer A ved rettelsesindberetning 1 og pantnummer bliver ændret ved rettelsesindberetning 2.

Læs mere i afsnit 4.4