Før indberetning skal jeres virksomhed være registreret som indberetningspligtig, og I skal træffe valg om indberetningsmetode og -kanal. Læs mere i afsnit 3.2.

Tag også stilling til, hvem der skal foretage indberetningen, fx en intern medarbejder eller et bureau, og husk at bestille certifikater. Læs mere i afsnit 3.3.

Vi anbefaler, at I tester validiteten af data og format, inden indlevering sendes.
Læs mere om test og validering i den tekniske vejledning. Se afsnit 8.1 om testsystemet TFE (testdata) og afsnit 8.2 om validering af enten testdata eller produktionsdata.