Fristen for årsindberetning er fastsat i skatteindberetningslovens § 54, stk. 1.    

Periode

Indberetningsfrist

Genindberetning af FejlFormat, FejlIndberetning, FejlKonto, FejlKontohaver

Fejlrettelse/korrektion af
godkendte indberetninger

Underretningspligt

Års-ultimo

20. januar i året efter indkomstårets udløb

Senest 14 dage efter levering af svarfil fra Skattestyrelsen

Straks efter fejl er konstateret

Indberetninger I foretager efter 1. marts 2022

Ved ophør

10 dage efter ophør

Senest 14 dage efter levering af svarfil fra Skattestyrelsen

Straks efter fejl er konstateret

Er 20. januar en lørdag eller søndag, er fristen senest den følgende mandag.

Årsultimo 2022 åbner medio november 2022. Det skal bemærkes, at der i år åbnes senere. Det skyldes, at vi har behov for at opdatere systemerne i november. Vi har vurderet, at det er acceptabelt henset til, at der ikke er nogen ændringer til strukturen i år.

Der kan valideres til årsultimo 2022 fra medio november 2022.

Der lukkes for indberetning til årsultimo 2017 d. 31. december 2022.

Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
I skal give eKapital besked før I sender indberetningen, hvis I ikke har overholdt indberetningsfristen og årsopgørelsen er dannet (ultimo marts) Skriv til eKapital@sktst.dk.   

Vi underretter vores kundecenter om, at der er indberetninger på vej, som kan medføre henvendelser fra de borgere indberetningen vedrører.

Vi er gerne behjælpelige med at give input til underretningsbrev til jeres kunder i forhold til de skattemæssige konsekvenser af for sen indberetning.  

Når det gælder rettelser se afsnit 7.

Indberetning ved ophør af virksomhed
Ophører jeres virksomhed skal der ske indberetning for ophørsåret inden 10 dage efter ophør. I skal benytte den XML-struktur, der er gældende på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører.

Ophør omfatter almindelig afmeldelse af virksomheden samt fusion, konkurs mv.

Når et institut ophører som følge af fusion, er det det fortsættende institut, der overtager det ophørende instituts aktiviteter, pligter og rettigheder. Dette gælder også i forhold til de indberetninger, der tidligere er foretaget af det ophørende institut. Spørgsmål kan stilles til eKapital på ekapital@sktst.dk eller på tlf. 72380210.

I skal benytte den XML-struktur, der er gældende på det tidspunkt, hvor virksomheden ophører.

Bestil en TastSelv-kode før I afmelder virksomheden på skat.dk > log på TastSelv Erhverv > Bestil kode. Koden bliver sendt med posten. Der kan være op til 6 dages ekspeditionstid. Når virksomheden er afmeldt, er det ikke muligt at anvende et medarbejdercertifikat.