XML strukturen
XML-skemaer til brug for indberetning til RENTE-systemerne kan findes på www.skat.dk/ekapital/rente under teknisk vejledning og information. XML-skemaer for årsultimo 2021 er klar. Læs mere om dette i den tekniske vejledning afsnit 9, bilag 1. Husk at ændre namespace til 01/01/2021.
Der er ændring til XML-strukturen for 2021. Der er to nye beløbsfelter til KundeordningBeløb. Et på Kontoniveau og et på Kontoperiodeniveau (ligesom for RenteBeløb).
De nye felter er tilføjet oversigten over felter i afsnit 4.3.
26. oktober 2021 åbner vi for indberetning og validering.
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
Overholder I ikke indberetningsfristen den 20. januar og først får indberettet efter at 1. årsopgørelse er dannet, skal I give eKapital besked før I sender indberetningen. Læs mere i afsnit 2.
Ved indberetning af rettelser efter 1. årsopgørelsen er dannet
Kontakt eKapital hvis I leverer større mængde rettelser efter første årsopgørelse er dannet. Læs mere afsnit 7.
Potentielt brud på GDPR
Kontakte Kapital ved potentielt brud på GDPR-reglerne. Find mere information i afsnit 1.8.1.
Indberetning om kautionister
Fra og med 2021, skal I indberette om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtigelse. Denne nye bestemmelse er indført for at sikre, at der er overensstemmelse mellem indberetnings- og fradragsreglerne. Renterne vil blive fortrykt på kautionistens årsopgørelse Læs mere herom i afsnit 4.2.
Pantidentifikationsnummer
Pantidentifikationsnummeret skal følge lånet, også hvis I overfører lånet til et andet IT-system, fx et inkassosystem. Læs mere i afsnit 4.4.
KontoperiodeOphørDato
Det er præciseret i afsnit 4.6, at feltet KontoperiodeOphørDato skal være udfyldt ved ejerskifte. Også når det sker ved årsskiftet.
Afsnit 0.2 - tilføjet en særlig situation
Lån oprettet ultimo år. Første termin forfalder først året efter og samtidig er der sket ejerskifte i oprettelsesåret.
Præcisering - anvendelse af eftergivelseskode 5
Find præciseringen i afsnit 4.7.
Nyt om Søg i Rapport
Rapporten om tidligere indberetninger bliver nu dannet en gang i døgnet. Det vil ske i en natlig kørsel. Det skal I være opmærksom på, når I trækker rapporten. Læs mere i afsnit 6.1.
Sådan bliver indberettede data udstillet og anvendt
Afsnit 8 er omskrevet. Find blandt andet et link til hvem skattestyrelsen har dataudveksling med.
Borgernes pligt til at oplyse identifikationsoplysninger
Skattestyrelsen har offentliggjort en informationside på SKAT.dk, hvoraf det fremgår, hvilke krav Skatteforvaltningen stiller til borgerne i forhold til oplysning af identifikationsoplysninger. Find link til informationssiden i afsnit 1.4.
GodkendtKontoAdvis
I bedes altid gennemgå jeres advis’er, - da der kan være oplysninger, der er vigtig at være opmærksom på og måske skal undersøges nærmere.
Fejl - og advisnumre
Listen over fejl- og advisnumre er opdateret. Find detaljeret beskrivelse af fejl- og advisnumre i bilag 4 i den tekniske vejledning.
Markering af nyheder.
Nyheder og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave af vejledningen er markeret på denne måde: ►Ny tekst◄. Læs mere i afsnit 0.