Indberetning efter brutto eller netto princippet (vedrører kun pengeinstitutter):
På tilmeldingsblanketten til Erhvervsstyrelsen skal pengeinstitutter angive hvorvidt de ønsker at indberette efter brutto- eller nettorenteprincippet. Skatteindberetningsloven §12 (Indlån) og §13 (Udlån).

Vær opmærksom på, at I skal træffe et valg mellem brutto eller nettoprincippet, I kan ikke være tilmeldt begge pligter.

Bruttorente princippetVælger I at indberette efter bruttorente princippet, skal I indberette både summen af de debiterede renter, og summen af de krediterede renter for en konto.

Debet-renten indberettes i Udlån og kredit-renten i Indlån.
Negativ saldo indberettes i Udlån, og positiv saldo indberettes i Indlån.

Eksempel:
Indberetning af en kassekredit, hvor renteindtægter er 1.000 kr., og renteudgifter er 5.000 kr., og restgæld er 20.000 kr. pr. 31.12.

Delsystem

Rente

Saldo

Kontotype

INDLÅN

1.000

0

13 alm. indskud

UDLÅN

5.000

20.000

56 alm. udlån

Nettorente princippet
Vælger I at indberette efter nettorenteprincippet skal I indberette forskellen mellem de debiterede og de krediterede renter.
Nettorenten og saldo oplyses på samme indberetning, hvis begge beløb har samme kontotype.

Indsend to særskilte indberetninger, hvis beløbene har forskellige kontotyper (Udlån/Indlån).

Eksempel samme kontotype: 
Indberetning af en kassekredit, hvor renteindtægter er 1.000 kr., og renteudgifter er 5.000 kr., og restgæld er 20.000 kr. pr. 31.12.

Delsystem

Rente

Saldo-restgæld

Kontotype

UDLÅN

4.000

20.000

56 alm. udlån

Eksempel forskellige kontotyper:
Indberetning af en kassekredit, hvor renteindtægter er 1.000 kr., og renteudgifter er 5.000 kr., og indestående på konto er 20.000 kr. pr. 31.12.

Da beløbene har forskellige kontotyper (Indlån/Udlån), skal indberetning indsendes i to særskilte indberetninger.

Delsystem

Renter

Saldo

Kontotype

INDLÅN

0

20.000

13 alm. indskud

UDLÅN

4.000

0

56 alm. udlån


Skifter kontoen fra fx Indlån til Udlån, skal I ikke anse kontoen hverken for ophørt eller ny-oprettet. I skal derfor ikke indberette om ophør i Indlån eller indberette ny opstartsdato for konto i Udlån. I Udlån skal I indberette den oprindelige opstartsdato for kontoen.