I skal indberette om alle låntagere. Det står i skatteindberetningslovens § 13, stk. 2.

Indberetning om kautionist som dækker for låntagers forpligtigelser
Der er pligt til at indberette om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker for låntagers forpligtigelser. Denne bestemmelse er indført for at sikre, at der er overensstemmelse mellem indberetnings- og fradragsreglerne. Renterne vil automatisk blive fortrykt på kautionistens årsopgørelse, hvis denne er en person.

I skal, indtil vi anviser om andet, kun indberette om kautionisten i følgende situationer:

  • Hvor der er én kautionist, der dækker fuldt ud for låntagers forpligtigelser på lånet.
  • Hvor der er to eller flere kautionister, der dækker fuldstændig solidarisk for låntagers forpligtigelser på lånet.
  • Hvor låntageren/låntagerne ikke hæfter for gælden mere. Det vil sige i de tilfælde, hvor låntageren/låntagerne har fået en offentlig gældssanering og hele gælden bortfalder, eller er afgået ved døden, og dødsboet er afsluttet.