XML-strukturen
XML-skemaer til brug for indberetning til RENTE-systemerne kan I finde på www.skat.dk/rente under teknisk vejledning og information. XML-skemaer for årsultimo 2021 er klar. Læs mere om dette i den tekniske vejledning afsnit 9, bilag 1. Husk at ændre namespace til 01/01/2021.
Der er ændring til XML-strukturen for 2021. Den nye struktur ligger klar i Github og Udvikler Wiki. Strukturen har fået tilføjet KundeordningBeløb på Kontoniveau og på Kontoperiodeniveau (ligesom for RenteBeløb). De nye felter er tilføjet oversigten over felter i afsnit 4.3.
26. oktober 2021 åbner vi for indberetning og validering.
Nyt i version 1.1
Indberetningspligt af lån til indefrosne ejendomsskatter
Vi har i version 1.0 fejlagtigt oplyst, at der er pligt til at indberette om lån til indefrosne ejendomsskatter. Disse lån er ikke omfattet af indberetningspligten. Teksten er fjernet i afsnit 1.1.1.
Nyt i version 1.0
Borgernes pligt til at oplyse identifikationsoplysninger
Skattestyrelsen har offentliggjort en informationsside på SKAT.dk, hvoraf det fremgår, hvilke krav Skatteforvaltningen stiller til borgerne i forhold til oplysning af identifikationsoplysninger. Find link til informationssiden i afsnit 1.4.
Indberetningspligten omfatter også lån til indefrosne ejendomsskatter.
Læs mere i afsnit 1.1.1 om indberetningspligt for kommuner.
Potentielt brud på GDPR
Kontakt eKapital ved potentielt brud på GDPR-reglerne. Find mere information i afsnit 1.8.1.
Ved indberetning efter 1. årsopgørelse er dannet (ultimo marts)
Overholder I ikke indberetningsfristen den 20. januar og først får indberettet efter at 1. årsopgørelse er dannet, skal I give eKapital besked før I sender indberetningen. Læs mere i afsnit 2.
Ved indberetning af rettelser efter 1. årsopgørelsen er dannet (ultimo marts)
Kontakt eKapital hvis I leverer større mængde rettelser efter første årsopgørelse er dannet. Læs mere afsnit 7.
I skal indberette om alle lån der har været aktive i året
Det er præciseret i afsnit 4.1, at I skal indberette om alle lån der har været aktive i løbet af året.
Indberetning om kautionister
Fra og med 2021, skal I indberette om kautionisten i stedet for låntageren i de tilfælde, hvor kautionisten dækker låntagers forpligtigelse. Denne nye bestemmelse er indført for at sikre, at der er overensstemmelse mellem indberetnings- og fradragsreglerne. Renterne vil blive fortrykt på kautionistens årsopgørelse. Læs mere herom i afsnit 4.2.
Ny indberetningspligt - indberetning af beløb, som er betalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer
Fra 1. januar 2021, er der indført pligt til at indberette beløb, som er betalt som led i kunde- eller medlemsprogrammer eller lignende generelle ordninger til den enkelte kunde. Er beløbet kvalificeret til at være kapitalindkomst, skal der ske indberetning til Udlån. Læs mere i afsnit 4.5 og 4.5.3.
Er beløbet kvalificeret til at være personlig indkomst, skal der ske indberetning til e-indkomst.
I afsnit 0.2 (særlige situationer) kan I finde oplysninger om, hvordan I får hjælp til at kvalificerer jeres kunde-eller medlemsprogram.
KontoID må ikke indeholde et cpr-nr.
KontoId må ikke indeholde oplysninger om cpr-nr. Læs mere i afsnit 4.3.2.
KontoStartDato
Ved overdragelse af lån- og kreditorrettigheder, skal det institut der køber fordringen (lånet) indberette den oprindelige dato for oprettelse af lånet, hvis denne er kendt. Læs mere i afsnit 4.4.
Udlånskontonummeret
Udlånskontonummeret skal følge lånet, også hvis I overfører lånet til et andet IT-system, fx et inkassosystem. Læs mere i afsnit 4.4.
KontoperiodeOphørDato
Det er præciseret i afsnit 4.6, at feltet KontoperiodeOphørDato skal være udfyldt ved ejerskifte. Også når det sker ved årsskiftet.
Præcisering - VirksomhedSENummer
Feltet VirksomhedSENummer skal være udfyldt med cvr/se-nr. på den virksomhed der ejer fordringen. Hvis en anden virksomhed, fx et inkassobureau indberetter om jeres inkassosager, skal I være opmærksom på at inkassobureauet indberetter jer som ejer af fordringerne. Læs mere i afsnit 4.3.1.
Præcisering - anvendelse af eftergivelseskode 5
Find præciseringen i afsnit 4.7.
NYT om Søg i Rapport
Rapporten om tidligere indberetninger bliver nu dannet en gang i døgnet. Det vil ske i en natlig kørsel. Det skal I være opmærksom på, når I trækker rapporten. Læs mere i afsnit 6.1.
Sådan bliver indberettede data udstillet og anvendt
Afsnit 8 er omskrevet. Find blandt andet et link til hvem skattestyrelsen har dataudveksling med.
Find definitioner i afsnit 9
Der er indsat nye definitioner i afsnit 9 om Restgæld og Rentebeløb. Vær opmærksom på, at I indberetter om restgæld og renter, som er opgjort efter disse definitioner.
GodkendtKontoAdvis
I bedes altid gennemgå jeres advis’er, - da der kan være oplysninger, der er vigtig at være opmærksom på og måske skal undersøges nærmere.
Fejl - og advisnumre
Listen over fejl- og advisnumre er opdateret. Find detaljeret beskrivelse af fejl- og advisnumre i bilag 4 i den tekniske vejledning.
Markering af nyheder
Nyheder og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave af vejledningen er markeret på denne måde: Ny tekst. Læs mere i afsnit 0.