Fejllister ved filoverførsel via TastSelv Erhverv
Efter modtagelse af en indberetning behandler vi data i en maskinel indgangstest, så eventuelle fejl og mangler i de indberettede oplysninger konstateres inden data læses ind i vores systemer.

Vi afviser helt den indsendte datalevering, hvis der er større eller gennemgående fejl.

I den situation kontakter vi jer med henblik på at aftale en ny tilrettet indberetning (genindberetning).

Ved modtagelse af materiale med enkelte fejl, fx formelle fejl som forkert cpr-nr., udsender vi en fejlliste (fejlliste 4581).

Kun de fejlbehæftede indberetninger bliver afvist. 

Fejllisten sender vi med posten i løbet af 14 dage.

Læs om rettelse i afsnit 7.

Se oversigten med fejlkoder i afsnit 10, bilag 3.