Her kan du læse om indberetning af optjente feriepenge og -dage for timelønnede, hvor:

  • feriepenge skal udbetales af FerieKonto eller en feriekasse
  • feriepenge skal udbetales af arbejdsgiver selv eller en administrativ feriepengeudbetaler

Feriepenge skal udbetales af FerieKonto eller en feriekasse

Optjente feriepenge, der skal udbetales af FerieKonto eller en feriekasse, beskattes ved optjening.

Indberetning af feriepenge sker således:

Felt

Indhold

Dette skal du indberette

13

Am-bidragspligtig A-indkomst

Det optjente bruttoferiepengebeløb

15

A-skat

A-skatten af feriepengene

16

Am-bidrag

Am-bidrag af feriepengene

200

Løntimer

0 i løntimer for feriepengene

202

Nettoferiepenge - timelønnede

Optjente feriepenge efter fradrag af am-bidrag og A-skat

203

Optjente feriedage - timelønnede

Antal optjente feriedage svarende til det optjente feriepengebeløb

209

Se-nr. på feriepengeudbetaler

Se-nr. på den, der skal udbetale nettoferiepengene, fx FerieKontos se-nr. 33088566

Feriepenge skal udbetales af arbejdsgiver selv eller en administrativ feriepengeudbetaler

Optjente feriepenge, der ikke skal udbetales af FerieKonto eller en feriekasse (udbetales af arbejdsgiver selv eller en administrativ feriepengeudbetaler) beskattes først ved udbetaling enten i forbindelse med ferieafholdelse eller i forbindelse med, at den ansatte forlader arbejdsmarkedet.

Når feriepengene først skal beskattes ved ferieafholdelse/udbetaling, betyder det, at feriepenge ikke skal med i felt 13 Am-bidragspligtig A-indkomst, og at der ved optjening ikke skal indeholdes am-bidrag og A-skat. Du skal derfor heller ikke indberette løntimer for de optjente feriepenge.

Indberetning af feriepenge sker således:

Felt

Indhold

Dette skal du indberette

198

Bruttoferiepenge - timelønnede

Optjente bruttoferiepenge uden fradrag af am-bidrag og A-skat

203

Optjente feriedage - timelønnede

Antal optjente feriedage svarende til det optjente feriepengebeløb

209

Se-nr. på feriepengeudbetaler

Se-nr. på den, der skal udbetale feriepengene, fx arbejdsgivers eget se-nr.