Dynamisk indberetningsformat – xlsx- og CSV-filer
Via TastSelv Erhverv og eIndkomst-menuen ”Indberet lønoplysninger – filupload”, kan du indberette filer i Excel format eller fra andre regnearksformater efter eksport til CSV-fil med semikolon som feltseparator. Fra fx Google Sheets kan det anbefales at downloade i Excel format før upload i eIndkomst. Når du ikke bruger fast recordformat, skal filformatet derfor altid være XLSX eller CSV. Formatet kan ikke bruges ved system-til-system-løsninger via MQ og SFG. Udelukkende via eIndkomst online.

Det kan du indberette via dynamisk indberetningsformat
Formatet kan bruges til både lønoplysninger og ansættelsesoplysninger. Er der behov for både at indberette ansættelses- og lønoplysninger skal det ske via to indberetninger.

Det kan du ikke indberette via dynamisk indberetningsformat

  • Nulangivelse.
  • Tilbageførsel. 
  • Indberetning med Rettelses-markering.
  • Indberetning af foreløbig A-skat på aldersopsparing.
  • Indberetning af am-bidrag af tilsagnsordning.
  • Indberetning af foreløbig A-skat af aldersopsparing (for pensionsudbydere).
  • Feriepenge i forbindelse med fratrædende funktionærer.
  • Indberetninger til LetLøn.
  • Indberetning via MQ eller SFG.

I stedet må du bruge online eller fast recordformat, som beskrevet i eIndkomst: Teknisk vejledning.

Sådan opbygger du en fil
Filerne med enten løn- eller ansættelsesoplysninger skal grundlæggende opbygges ens. Først en valgfri række med beskrivelse af feltet og dernæst en obligatorisk række med FeltID-er. FeltID er sammensat af et bogstav for felttype og feltnummeret fra indberetningsvejledningerne eIndkomst: Indberetningsvejledning og eIndkomst: Teknisk vejledning, i afsnit 4. Recordoversigt.

  • Beløbsfelter: FeltID starter altid med B, og efterfølges af 4 cifre fra feltnummeret i eIndkomst (som i record 6001 i fast record format) - fx B0015 Indeholdt A-skat
  • Kodefelter: FeltID starter altid med K, og efterfølges af 4 cifre fra feltnummeret i eIndkomst (som i record 6002 i fast record format) - fx K0209 Se-nr. på feriepengeudbetaler
  • Krydsfelter: FeltID starter altid med X, og efterfølges af 4 cifre fra feltnummeret i eIndkomst (som i record 6003 i fast record format) - fx X0220 Ingen forhold mellem løn og løntimer
  • Tekstfelter: FeltID starter altid med T, og efterfølges af 4 cifre fra feltnummeret i eIndkomst (som i record 6004 i fast record format) - fx T0045 ATP-type
  • Antalsfelter: FeltID starter altid med A, og efterfølges af 4 cifre fra feltnummeret i eIndkomst (som i record 6005 i fast record format) - fx A0200 Løntimer

Opbygning af xlsx-fil og andre regnearksformater før eksport til CSV-fil eller Excel-fil:

 

A

B

C

D

E

...

Beskrivelse - valgfri:

1

Indberetter se-nr.

HovedindberetningsID

Test/Prod

Pligt-se-nr

IndberetningsID eller cpr-nr

FeltID - obligatorisk:

2

1000-5

1000-12

1000-14

2001-4

5000-4

eller 2101-3

...

Opbygning af CSV-fil:

Beskrivelse:     Indberetter se-nr;HovedindberetningsID;Test/Prod;Pligt-se-nr;…

FeltID:                1000-5;1000-12;1000-14;2001-4;…

 Generelle regler for både xlsx og CSV:

  • Filnavn må max være 64 karakterer langt, inkl. punktum og extention.
  • Filer skal altid være i ISO 8859-1 format.
  • Undgå så vidt muligt brugen af æ, ø, å og specialtegn i filerne.
  • Extention på filnavnet skal være enten .xlsx for Excel filer eller .csv for CSV-filer. Alt andet bliver betragtet som fil i fast recordformat.
  • Data skal altid starte i rækken under rækken med FeltID-er.
  • Der må ikke være tomme kolonner før sidste datakolonne.
  • Der må ikke være tomme rækker før sidste datarække.
  • Der må kun være ét faneblad/ark pr fil.
  • I CSV-filer skal feltseparator være semikolon.
  • Et FeltID (hele kolonnen) kan udelades, hvis der ikke er behov for at indberette det pågældende feltnr.
  • Hvert FeltID må kun anføres i én kolonne i filen.
  • I datafelter kan foranstillede nuller udelades.
  • Der må ikke bruges punktum som tusindtalsseparator.
  • Filen må max indeholde 9998 rækker med indberetninger. 
  • Der må ikke være formaterede celler uden for sidste række og sidste kolonne, herunder farvefyldte celler. Har der været data i et felt, uden for dataområdet, skal række/kolonne markeres og fjernes med ctrl - (ctrl minus).
  • Hvis cpr-nr starter med 0, kan dette som regel ikke angives. Det kan udelades. Systemet sætter selv det foranstillede 0.
  • Datoer, herunder fødselsdato i FetID 8001-3, accepteres udelukkende på formen ÅÅÅÅMMDD
  • Krydsfelter (FeltID starter med X) registreres udelukkende med x og X. Alt andet ignoreres.

Om 0 (nul) i felter

  • Hvis cpr-nr. starter med 0, kan dette som regel ikke angives. Det kan udelades. Systemet sætter selv det foranstillede 0.
  • I FeltID 5000-12, hvori der skal angives indkomsttype, vil blank (intet indhold) blive registreret som indkomsttype 00.
  • I FeltID A0200, hvori der skal angives løntimer, skal 0 angives med bogstaver, NUL eller nul. 

Yderligere regler for filer med lønoplysninger:
FeltID-er hører sammen i blokke. FeltID-er startende med 1000 er én blok, FeltID-er startende med 5000 er én blok osv.

  • Blokkene skal komme i følgende rækkefølge: først FeltID-er fra 1000-blokken, dernæst 2001-4, 5000-blokken, 6000-blokken, FeltID-er startende med B, K, X, T og A, og til sidst evt. FeltID-er fra 8000-blokken.
  • Ét (og kun ét) af felterne 6000-4, 6000-5 skal udfyldes i alle rækker, som indeholder lønoplysninger. Udfyldes 8001-3 skal alle FeltID-er i 8000-blokken udfyldes.

Ved indberetning af lønoplysninger er visse FeltID-er obligatoriske. Tag derfor udgangspunkt i lønskabelonen, som også beskriver krav til de enkelte FeltID-er:

Link til Lønskabelonen
I skabelonen er der yderligere vejledning.

Vigtigt: Husk at markere og slette kolonner og rækker i skabelonen med kommandoen "ctrl -" (ctrl minus) i det omfang de ikke skal bruges. Det gælder både skabelonens data fra tredje række og nedad, da de kun er eksempler og forklaringer og de eventuelle kolonner med data, der ikke skal bruges.

Yderligere regler for filer med ansættelsesoplysninger:

  • FeltID-er hører sammen i blokke. FeltID-er startende med 1000 er én blok, FeltID 2001-4 er én blok og FeltID-er startende med 2101 er én blok.
  • Blokkene skal komme i følgende rækkefølge: først FeltID-er fra 1000-blokken, dernæst FeltID 2001-4, og til sidst FeltID-er fra 2101-blokken.

Ved indberetning af ansættelsesoplysninger er visse FeltID-er obligatoriske. Tag derfor udgangspunkt i ansættelsesskabelonen, som også beskriver krav til de enkelte FeltID-er:

Link til Ansættelsesskabelonen
I skabelonen er der yderligere vejledning.

Vigtigt: Husk at markere og slette kolonner og rækker i skabelonen med kommandoen "ctrl -" (ctrl minus) i det omfang de ikke skal bruges. Det gælder både skabelonens data fra tredje række og nedad, da de kun er eksempler og forklaringer og de eventuelle kolonner med data, der ikke skal bruges (kolonne J og K).

Brug onlinemenuen Indberet lønoplysninger – filupload:

  • Indlæs filen via menuen ”Indberet lønoplysninger – filupload”. Gælder både løn- og ansættelsesoplysninger.
  • Vælg filen via knappen ”Gennemse”.
  • Kilk på ”Indsend”.
  • Du får et kvitteringsbillede, hvor du kan
    • klikke på knappen ”Forespørg på indberetningsstatus” for at se indberetningsstatus, eller
    • klikke på knappen "Tilbage", hvis du ønsker at uploade endnu en fil, eller 
    • klikke på "eIndkomst menu" i den grå linje øverst i billedet for at komme til hovedmenuen.

Brug menuen Forespørg på indberetningsstatus:

  • Ved at klikke på ”Forespørg på indberetningsstatus” i kvitteringsbilledet, kommer du direkte til status for indberetningen. Statusbilledet viser automatisk indberetninger foretaget dags dato på indberetterens se-nr., som angivet i FeltID 1000-5. Vises der ikke noget i statusbilledet, skal du vente lidt og så klikke på Søg. Der kan gå op til 30 sekunder før status kan ses. 
  • I kolonnen Status kan du se, om indberetningen er modtaget. Forklaring til status:
    • A: Indberetningen er afvist. Der skal derfor foretages en ny indberetning med nyt unikt hovedindberetningsID og indberetningsID.
    • D: Indberetningen er delvist modtaget. Dele af indberetningen er afvist og andre modtaget, og der skal derfor foretages en ny indberetning med nyt unikt hovedindberetningsID og indberetningsID, på de indberetninger, der er afvist.
    • M: Indberetningen er modtaget. Der kan dog være advis på indberetningen.
    • U: Indberetningen er under behandling. Når filen er færdigbehandlet vil den skifte status til A, D eller M.
  • I kolonnen ”Advis” er det markeret, hvis der er advis til indberetningen.
  • Ved at klikke på den aktuelle række i statusskærmbilledet, kan du se yderligere detaljer om indberetningen. Det er fx hvorfor afvisning er sket, eller hvorfor der er tildelt advis.
    • Fanen ”Løndata” viser grundoplysninger om indberetningen.
    • Fanen ”Advis” viser adviser. Klik på adviset for yderligere information. Her kan du se hvilket feltID og hvilken celle, der har genereret adviset.
    • Fanen ”Fejlmeddelelser” viser hvorfor indberetningen, eller dele af den, er afvist, når status er A eller D. Ved at klikke på fejlen kan du se, hvilket se- eller cpr-nummer fejlen vedrører, og hvor i filen fejlen er.