Dato for udgivelse
01 apr 2019 15:55
Til
Virksomheder der er registreret for lystfartøjsforsikringsafgift.
Sagsnummer
19-0173191
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Ved spørgsmål, kontakt
Skattestyrelsen (punktafgifter) - 72 22 28 10
Resumé

Loven om afgift af forsikringer for lystfartøjer, der er hjemmehørende i Danmark, ændres den 1. april 2019. Ændringen medfører en præcisering af lystfartøjsbegrebet.


Loven om afgift af forsikringer for lystfartøjer, der er hjemmehørende i Danmark, ændres den 1. april 2019. Ændringen medfører en præcisering af lystfartøjsbegrebet.

Sådan præciseres lystfartøjsbegrebet

  • Lystfartøjer, det vil sige fartøjer, der er hjemmehørende i Danmark og anvendes til ikke-erhvervsmæssige formål, er omfattet af den afgiftspligtige kaskoforsikring. Som hidtil er fx forsikringer på windsurfboards og husbåde med egen fremdrift også omfattet af denne afgiftspligt.
  • Kaskoforsikringer på fartøjer, der udelukkende benyttes til erhvervsmæssige formål, er ikke omfattet af afgiftspligten. Det gælder fartøjer, der bruges til personbefordring, godstransport eller levering af tjenesteydelser mod betaling eller til offentlige formål.

I skal indberette, som I plejer
I skal fortsat indberette lystfartøjsforsikringsafgift i TastSelv, som I plejer. Det vil sige, at I skal angive og betale afgift, senest den 15. i måneden efter at afgiftsperioden er udløbet.

Love og regler
Reglerne om ændringerne står i § 13, nr. 1 og 2, i lov nr. 1728 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.) af 27. december 2018.

I finder loven på retsinformation.dk. Søg på nummer og årstal.