Indhold

Dette afsnit handler om pligten til at indberette om ydelse eller formidling af lån samt om renter ved for sen betaling, der er fastsat efter gebyrloven

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Indberetningen
  • Hvem skal indberette
  • Indberetning af oplysninger om det enkelte låneforhold
  • Undtaget fra indberetningspligt - veksler, renter mv.
  • Undtaget indberetningspligt- pantebreve i depot
  • Bemyndigelse
  • Skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB)
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Regel

Efter SIL § 13, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt indberette til Skatteforvaltningen herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter gebyrloven.

Efter SIL § 13, stk. 2, skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager eller en eventuel kautionist og oplysninger om konto- og låneforholdet.

Efter SIL § 13, stk. 3, er veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, undtaget fra indberetningspligt.

SIL § 13, stk. 4, indebærer, at indberetningspligten efter SIL § 13, stk. 1, ikke gælder, hvis betalinger vedrører udlån forvaltet af en indberetningspligtig efter SIL§ 14 om pantebreve i depot.

Efter SIL § 13, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes.

Bemærk

►SIL § 13, stk. 2, nr. 12, er pr. 1. januar 2024 ændret ved § 7 i lov nr. 1563 af 12. december 2023, idet indberetningen ikke længere skal omfatte BBR-nr., men skal ske efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Ændringen har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2023 og senere.◄

Indberetningen

Efter SIL § 13, stk. 1, skal den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån, årligt indberette herom til Skatteforvaltningen.

Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter gebyrloven.

Bestemmelsen omfatter låneforhold, uanset hvordan disse benævnes, herunder kontokortordninger, kassekreditter og overtræk på konti. For at understrege dette omtales såvel konto- som låneforhold i bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter såvel lån med positiv rente, 0-rentelån som lån med negativ rente. Ved låneforhold, der både kan gå i debet og kredit, er saldoen ultimo det pågældende år afgørende for, om der skal indberettes efter SIL §§ 12 eller 13 om henholdsvis indlån og udlån.

Det er afgørende for, om der foreligger indberetningspligt, om der efter aftale med kunden er etableret et låneforhold, og at dette sker som led i udlånerens eller formidlerens virksomhed. Indberetningspligten omfatter således også kreditgivning og erhvervelse af kreditorrettigheder.

Bemærk

Det bemærkes, at inkassoomkostninger ikke kan anses som værende en del af selve lånet og dermed ikke en del af den restgæld, der skal indberettes. Dette understreges særligt i den situation, hvor to debitorer hæfter for lånet. Debitor B hæfter som udgangspunkt ikke for inkassoomkostninger, der er pålagt debitor A.

Inkassoomkostningerne er i denne situation et selvstændigt krav, der ikke kan kategoriseres som et lån eller som værende en del at et eksisterende lån. Inkassoomkostninger er således ikke omfattet af indberetningspligten.

Hvem skal indberette

Efter bestemmelsen vil alle långivere, herunder også statslige myndigheder, kommuner og regioner, skulle indberette til Skatteforvaltningen om deres udlån.

Indberetning af oplysninger om det enkelte låneforhold

Efter SIL § 13 stk. 2, skal indberetningen indeholde oplysninger til identifikation af hver enkelt låntager eller en eventuel kautionist og oplysninger om konto- og låneforholdet.

Indberetningerne skal oplysninger om hver enkelt låntager, således at de enkelte låntageres andel af gælden, renterne og yderligere indberetningspligtige beløb indberettes, samt om evt. kautionister.

Det fremgår af SIL § 13, stk. 2, nr. 1-12, og forarbejderne hertil, at for det enkelte låneforhold og den enkelte låntager vil der skulle oplyses følgende:

  • Nr. 1 - Oplysninger om låntype.  Ved indberetningen sondres dels mellem lån med og lån uden sikkerhed i fast ejendom, prioritetslån m.v. Ved hjælp af koder angives det, om der er tale om en eller flere debitorer, om debitor er en juridisk person, udlænding eller en eller flere personer med midlertidig opholdstilladelse. Bestemmelsen er udvidet, således oplysninger, der skal indberettes om vedrørende kontoens art, tillige skal indeholde oplysninger om, hvilken valuta lånet er ført i. Det foreslås derudover at udvide indberetningspligten med oplysninger om datoen for ydelsen eller formidlingen af lånet, afhængigt af om der er tale om en ydelse af eller formidling af lånet, og for ophørte lån, datoen for ophøret af lånet. Ved ophør af lånet forstås ikke blot, at lånet afvikles, men også når et lån overtages, eller hvor en af flere låntagere udtræder af lånet - f.eks. ved skilsmisse.

  • Nr. 2 - Oplysninger om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter KGL § 22 A. Bestemmelsen bygger på et forfaldsprincip. Lønmodtagere kan således ikke få adgang til at selvangive rentefradrag efter et lagerprincip, da dette vil vanskeliggøre kontrollen med rentefradragene. Morarenter skal indberettes det år, hvor der sker debitering af kontoen. I bestemmelsen er det blevet præciseret, at indberetningen for det år, hvor et lån ophører, skal indeholde oplysning om tilskrevne og forfaldne renter og den beregnede renteindtægt efter KGL § 22 A frem til lånets ophør. I tilfælde, hvor en af flere låntagere udtræder af et lån, skal der for den udtrædende låntager indberettes efter nr. 2 om renter frem til udtrædelsestidspunktet, mens der for den fortsættende låntager skal indberettes om renter for hele året.

  • Nr. 3 - Markering for renter i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages indberetning. Markeringen er en følge af fradragsbegrænsningen i ligningslovens § 5, stk. 8, hvorefter der alene kan opnås fradrag for betalte renter i tilfælde, hvor der er forfaldne, ubetalte renter fra tidligere år.

  • Nr. 4 - Markering for renter i låneforhold, hvor der er sket eftergivelse af gæld i det år, hvorom indberetningen foretages, eller i tidligere år. Bestemmelsen indebærer, at der i forbindelse med den ordinære renteindberetning skal benyttes en særlig markering (kode), der angiver, at der er sket gældseftergivelse i låneforholdet, hvis der er ubetalte forfaldne renter. Markering skal foretages årligt i lånets restløbetid.

  • Nr. 5 - Løbende provisioner vedrørende gæld eller løbende ydelser vedrørende kaution. Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende provisioner og ydelser er fradragsberettigede. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

  • Nr. 6 - Reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Indberetningspligten hænger sammen med, at de pågældende bidrag er fradragsberettigede efter LL § 15 J, og indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen.

  • Nr. 7 - Oplysninger om størrelsen af skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde.  Indberetningen skal alene foretages, hvis udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret. Indberetningen sikrer, at oplysningerne kan indgå ved skatteansættelsen. Indberetningspligten omfatter ikke efterbetalte udlodninger, der skal indtægtsføres af modtageren i et tidligere indkomstår.

  • Nr. 8 - Oplysninger om gæld pr. 31. december. Det bemærkes, at gæld pr. 31. december alene skal indberettes i relation til lån omfattet af forslagets § 13, stk. 1, 1. pkt. Dette skyldes, at § 13, stk. 1, 2. pkt., alene omhandler indberetning af renter og dermed ikke selve gældsposten. Er restgælden 0 pr. 31. december, indberettes gælden med 0. Restgælden skal indberettes, selv om der ikke er forfaldet eller tilskrevet renter i årets løb.

  • Nr. 9 - Oplysning om kursværdien af gæld pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede obligationer. Indberetningen sker af hensyn til kontrollen med kursgevinster, der er skattepligtige.

  • Nr. 10 - Realkreditinstitutter skal indberette om kontantlån, hvor der foretages ekstraordinær indfrielse, som nævnt i kursgevinstloven. Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person. Indberetningen foretages ved markering om indfrielsen. På denne baggrund har Skatteforvaltningen mulighed for at sikre, at en eventuel skattepligtig gevinst, der opstår ved indfrielsen, kommer til beskatning. Indberetningsordningen omfatter alle tilfælde af ekstraordinær indfrielse af kontantlån, der resulterer i en kursgevinst, uanset om denne er skattepligtig for debitor eller ej. Der skal dog kun indberettes om indfrielser, der medfører en kursgevinst for debitor. Der henvises i bestemmelsen således kun til KGL § 22, stk. 3, 1. pkt., som omhandler gevinster.

  • Nr. 11 - Realkreditinstitutter kan pålægges en pligt til at indberette beløb, der er fradragsberettigede efter LL § 6, om kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget inden den 19. maj 1993. Efter LL § 6 er fradragsretten betinget af, at der er optaget et nyt realkreditlån til indfrielse af lånet. Det realkreditinstitut, hvor et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i LL § 6, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten.

  • Nr. 12 - Oplysninger til identifikation af ejendommen, hvori et lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut har pant. Formålet med identifikationen er at undgå forkerte debitoridentiteter på lån med pant i fast ejendom. Identifikationen sker efter Skatteforvaltningens nærmere anvisning. Ifølge forarbejder til bestemmelsen er det hensigten, at ejendomme skal identificeres ved deres BFE-nummer (Bestemt Fast Ejendom), som er det entydige nummer, som ejendomme tildeles ved registrering i matriklen efter regler i udstykningsloven. I en periode er det dog hensigten, at Skatteforvaltningen - med sin nærmere anvisning - også vil give mulighed for identifikation ved BBR-nummer (ejendommens nummer i Bygnings- og Boligregisteret). Baggrunden herfor er, at det tidligere har været BBR-nummeret, der skulle indberettes, og de indberetningspligtige kan derfor have brug for en omstillingsperiode ift. it-systemer m.v. 

Undtaget fra indberetningspligt  - veksler, renter mv.

Efter SIL § 13, stk. 3, er veksler og lån, hvoraf renten efter LL § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, undtaget fra indberetningspligt. At veksler er undtaget, skyldes at en indberetningspligt vedrørende veksler vil være vanskelig at håndhæve, henset til vekslernes karakter som let omsættelige gældsbreve.

Lån, hvoraf renten efter LL § 17 A (renter af visse skattebeløb m.v.) ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er efter bestemmelsen ligeledes undtaget fra indberetningspligt, da en indberetning herom ikke vil være relevant i forhold til skatteansættelsen.

Undtaget indberetningspligt  - pantebreve i depot

SIL § 13, stk. 4, indebærer, at indberetningspligten efter SIL § 13, stk. 1, ikke gælder, hvis betalinger vedrører udlån forvaltet af en indberetningspligtig efter SIL § 14 om pantebreve i depot.

Bestemmelsen sikrer, at der ikke sker dobbeltindberetning af de samme oplysninger efter flere af lovens bestemmelser.

Bemyndigelse

Efter SIL § 13, stk. 5, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om de oplysninger, der skal indberettes.

Bemyndigelsen er udnyttet i SIB § 29.

Skatteindberetningsbekendtgørelsen (SIB)

I SIB § 29 fremgår det, at indberetning af den valuta, lånet er ført i, jf. SIL § 13, stk. 2, nr. 1, skal ske ved indberetning af ISO-valutakode.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretten

SKM2020.379.BR

Sagen omhandlede en indkøbsforening der var tiltalt for ved grov uagtsomhed at have undladt senest den 22. januar 2018 at indberette årlige renteoplysninger for 2017, selvom indkøbsforeningen var tilmeldt som indberetningspligtig virksomhed. Indkøbsforeningen udeblev fra retsmødet.

Tiltalte udeblev uden at oplyse retten om gyldig grund for sin udeblivelse. Retten anså derfor tiltalte for at vedgå den rejste tiltale.

På den baggrund, og da sagens omstændigheder ikke talte imod dette, fandt byretten tiltalte skyldig i den rejste tiltale, jf. retsplejelovens 897, stk. 1.

Straffen fastsattes til en bøde på 5.000 kr., jf. sen tidligere skattekontrollovs 8P, stk. 1 og stk. 2, jf. 9A, stk. 1, jf. 14, stk. 2, jf. jf. 18.