åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "A.C.2.1.2.1.6.1 Fysiske personer" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit omhandler fristerne for indgivelse af oplysninger for fysiske personer.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
  • Fysiske personer med frist 1. maj i året efter indkomstårets udløb (A.C.2.1.2.1.6.1.1)
  • Fysiske personer med frist 1. juli i året efter indkomstårets udløb (A.C.2.1.2.1.6.1.2)
  • Fysiske personer, som modtager et oplysningsskema efter SKL § 5 (A.C.2.1.2.1.6.1.3)

Regel

Fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør af SKL § 8, stk. 1, skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2.

Følgende personer skal senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2:

  1. Personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. § SKL 8, stk. 1, nr. 2.
  2. Personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. SKL § 8, stk. 2.
  3. Personer, som giver Skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i SKL § 8, stk. 3.

Se SKL § 10.

Fysiske personer, som er omfattet af SKL § 5, skal give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb.

Se SKL § 11.

SKL §§ 10 og 11 er begge videreførelser fra den tidligere SKL. Se nærmere nedenfor.

Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov

Tidligere SKL

Gældende SKL

Indholdet af ændringer

§ 4, stk. 1

§ 10, stk. 1

Efter bestemmelsen skal fysiske personer, der modtager en årsopgørelse efter regler udstedt i medfør af § 8, stk. 1, give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen går ud på at videreføre den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, med den ændring som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet og ændret paragrafnummerering giver anledning til. Som følge af opdelingen af den gældende bestemmelse i særskilte bestemmelser, er det i bestemmelsen efter "1. maj" tilføjet "i året efter indkomstårets udløb".

§ 4, stk. 1, nr. 1

§ 10, stk. 2, nr. 1

Det følger af bestemmelsen at oplysningsfristen er den 1. juli for personer, som modtager en årsopgørelse, men som ifølge lovgivningen forudsættes at indgive et oplysningsskema, jf. § 8, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, nr. 1, med de ændringer som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til.

§ 4, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.

§ 10, stk. 2, nr. 2

Det følger af bestemmelsen at oplysningsfristen er den 1. juli for personer, som modtager en servicemeddelelse, jf. § 8, stk. 2.

§ 4, stk. 1, nr. 2

§ 10, stk. 2, nr. 3

Efter bestemmelsen skal personer, som giver Skatteforvaltningen meddelelse som nævnt i § 8, stk. 3, give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, nr. 2.

§ 4, stk. 1, 1. pkt.

§ 11

Efter bestemmelsen skal fysiske personer, som er omfattet af § 5, give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2 senest den 1. juli i året efter indkomstårets udløb. Bestemmelsen er en omskrivning og videreførelse af indholdet af den gældende skattekontrollovs § 4, stk. 1, 1. pkt. Dog er reglen om, at fysiske personer, som er samlevende med en ægtefælle, som modtager en selvangivelse, udskilt til en særskilt bestemmelse, jf. bestemmelsen i § 10, stk. 2, nr. 2, idet disse personer modtager en servicemeddelelse.