Indhold
 Dette afsnit handler om, hvilke skattepligtige, der modtager et oplysningsskema, hvilke oplysninger, oplysningsskemaet skal indeholde samt anmodninger, der knytter sig til oplysningsskemaet.
 Afsnittet indeholder:
  Regel
 Skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2 digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af SFL § 35, stk. 1-4, skal give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser.
 Skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat efter SKL § 8, stk. 1, modtager fra Skatteforvaltningen et oplysningsskema til brug for opfyldelse af oplysningspligten i SKL § 2.
 En skattepligtig, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, er ikke af denne grund fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i SKL § 2.
 Skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver efter stk. 1 eller 2.
 Se SKL § 5
 SKL § 5 er delvis ny og delvis en videreførelse af den tidligere SKL. Se nærmere nedenfor.
 Oversigt over ændringer i forhold til den tidligere skattekontrollov
    | Tidligere SKL | Gældende SKL | Indholdet af ændringer | 
  | Bestemmelsen er ny | § 5, stk. 1 | Efter bestemmelsen skal skattepligtige, som er omfattet af regler om pligten til at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2, digitalt efter regler fastsat af skatteministeren i medfør af SFL § 35, stk. 1-4, give oplysningerne i et oplysningsskema ved anvendelse af de digitale kanaler, som Skatteforvaltningen anviser. Bestemmelsen er ny og indebærer, at skattepligtige, som er omfattet af regler fastsat i medfør af SFL § 35, skal give oplysningerne i oplysningsskemaet til Skatteforvaltningen digitalt. | 
  | Bestemmelsen er ny | § 5, stk. 2 | Det følger af bestemmelsen, at skattepligtige, som hverken er omfattet af stk. 1 eller modtager en årsopgørelse efter regler fastsat efter § 8, stk. 1, modtager et oplysningsskema fra Skatteforvaltningen til brug for opfyldelse af oplysningspligten i § 2. Bestemmelsen er ny og indebærer, at skattepligtige som hverken er omfattet af stk. 1 eller som modtager en årsopgørelse efter § 8, modtager et oplysningsskema. | 
  | § 1, stk. 4, 2. pkt. | § 5, stk. 3. | Efter bestemmelsen er skattepligtige, som ikke modtager et oplysningsskema efter stk. 2, ikke af denne grund fritaget for at give Skatteforvaltningen oplysninger som nævnt i § 2. Bestemmelsen er en videreførelse og præcisering af den gældende skattekontrollovs § 1, stk. 4, 2. pkt., med den ændring som afskaffelsen af selvangivelsesbegrebet giver anledning til. | 
  | Bestemmelsen er ny | § 5, stk. 4 | Det følger af bestemmelsen, at Skatteforvaltningen udarbejder en årsopgørelse til den skattepligtige på baggrund af de oplysninger, som den skattepligtige giver forvaltningen. Bestemmelsen er ny og skal ses i sammenhæng med bestemmelsen i § 8. |