Begreb

Beskrivelse

Akkumuleret (rente)

Summen af forfaldne renter fra 01.01 til udgangen af det kvartal, der indberettes om.

Bank registreringsnummer

Alle danske pengeinstitutter har et entydigt registreringsnummer på fire tal, som henviser til den præcise afdeling eller filial af et større pengeinstitut.

Datafortegnelse

Beskrivelse af indholdet i de enkelte felter.

Debitor

Låntager

FejlFormat

En indberetning der er gået på fejl grundet fejl i formatet.

FejlIndberetning

En indberetning der er gået på fejl, grundet fejl i de ikke retbare felter eller fejl i xml-formatet.

FejlKonto

En indberetning der er fejlet på konto-niveau.

FejlKontohaver

En indberetning der er fejlet på kontohaver-niveau. Denne fejl fremkommer kun, hvis der er mere end en kontohaver i indberetningen.

GodkendtKontoAdvis

En indberetning der er godkendt, hvor der er et advis på indberetningen. Adviset kan f.eks. være, hvis en kontohaver er afgået ved døden.

GodkendtKonto

En indberetning der er godkendt uden fejl.

IBAN nummer

En forkortelse for International Bank Account Number. IBAN nummer bruges typisk ved overførsel til udlandet.

Indberetningspligt

Den virksomhed, som er omfattet af en obligatorisk indberetningspligt efter en eller flere bestemmelser i skatteindberetningsloven, og derfor har ansvaret for, at data bliver indberettet rettidigt og korrekt.

Indberetningspligtig

Den virksomhed, som er omfattet af en obligatorisk indberetningspligt efter en eller flere bestemmelser i skatteindberetningsloven, og derfor har ansvaret for, at data indberettes rettidigt og korrekt.

Indberetter

Den virksomhed, som faktisk foretager indberetningen af data. Det kan være den indberetningspligtige selv, eller et indberetningsbureau som den indberetningspligtige har givet fuldmagt til, at indberette på deres vegne.

Indlænding

En person eller enkeltmandsvirksomhed med bopæl i Danmark pr. den sidste dag i perioden, der skal indberettes om.

Initiel (ordinær) indberetning

Den første gældende indberetning, som bliver fortaget om en konto for den aktuelle periode.

Invalidering (annullering)

Annullering af en indberetning, der fx er foretaget på forkert KontoID, periode eller indberetningstype.

Læs mere i afsnit 7.2.

Kontohaver

Den eller de, der er ejer af en konto.

Kontoperiode

Periode, hvor samme ejerkreds er registreret for lånet.

Kreditor

Depothaver

Kreditor rettigheder

Retten til en fordring, i form af et pantebrev.

Kvartals indberetning

Indberetning om kvartalsvis forfaldne renter. Anvendes til opdatering af forskuds-registreringen.

Låntager

Debitor

Morarente

En rente, som skyldner skal betale, hvis en fordring ikke betales til tiden.

Nystartet (virksomhed)

Nyetableret virksomhed.

Ordinære renter

Kontoens aftalte rentesats.

Revisionsspor

Bogføringsloven kræver, at der skal være et fyldestgørende revisionsspor så alle indberetninger kan spores tilbage til den nødvendige dokumentation (grundbilag), fx låneaftale og til den indberetningspligtiges regnskab.

Som led i virksomhedens aktiviteter

Når en virksomhed har en udlånsforretning, som en del af deres aktiviteter.

Udlånskonto/udlånskonti

En udlånsaftale med et pengeinstitut eller en anden finansiel virksomhed.

Underretningspligt

Er obligatorisk pligt til at underrette den person eller virksomhed, som der er indberettet data om til Skattestyrelsen.

Valutaudlænding

En person  som ikke har bopæl i Danmark pr. den sidste dag i perioden, der skal indberettes om.

Års-ultimo indberetning

Indberetning om årets forfaldne renter og restgæld pr. 31.12.