Ved hver indberetning af rentebeløb for et pantebrev, skal I udfylde, hvem der er låntager på pantebrevet i perioden.

Forfaldne renter i indberetningsperioden skal I indberette i RenteBeløb under både Beløb og Kontoperiode.

Renten på et pantebrev skal splittes op i flere kontoperioder, hvis der har været ejerskifte i indberetningsperioden.
Se eksempler på indberetning ved ejerskifte under afsnit 4.6.1.

Felter under kontoperiode (låntager):

RenteBeløb
Feltet skal I udfylde med forfaldne renter i kontoperioden. Læs mere om hvilket rentebeløb I skal indberette om i afsnit 4.5.

KontoperiodeOpstartDato
Hvis pantebrevet skifter ejerkreds (låntagerkreds) i løbet af året, skal I udfylde feltet med dato for opstart af ny låntagerkreds. Det gælder også når skiftet sker den første dag i kvartalet.

I skal ikke medtage feltet i XML strukturen, hvis ejerkreds og kontotype er den samme i hele indberetningsperioden. Ved enkeltindberetning på TastSelv Erhverv skal I markere ’periode start - periode slut’ ved Kundeoplysninger. Læs mere i Teknisk vejledning afsnit 4.1.

KontoperiodeOphørDato
Hvis pantebrevet skifter ejerkreds (låntagerkreds) i løbet af året, skal I udfylde feltet med dato for ophør af låntagerkreds. Det gælder også når skiftet sker sidste dag i kvartalet.