Felter under kontodetaljer:

BankRegistreringsnummer
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med registreringsnummer.
Ved oplysning om registreringsnummer viser vi i TastSelv Skatteoplysninger filial pr. pantebrev.

PantIdentifikationNummer
Feltet skal I udfylde med pantnummer, eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet pantebrevet med.

Vi fraråder jer at anvende cpr-nr. som PantIdentifikationNummer, da det kan medføre en risiko for overtrædelse af GDPR-reglerne.

Pantidentifikationsnummer er et kommunikationsfelt, som bruges i TastSelv Skatteoplysninger.
Kvartalsindberetninger bliver grupperet under samme pantnummer.

Det er vigtigt ikke at ændre pantnummer for et givent KontoID i året.
Er der behov for at ændre pantnummer for det pågældende låneforhold, bør det først ske ved årsskifte, så det nye pantnummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.

Vi anbefaler, at rettelse af pantnummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til pantebevslånet, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af pantnummer.
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i TastSelv Skatteoplysninger.

Se yderligere beskrivelse ved særlige fejl-situationer i afsnit 0.3.

DeponeringStartDato
Feltet skal I udfylde med datoen for, hvornår pantebrevet første gang er lagt i depot.

På gamle pantebreve kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for pantebrevets oprettelse ukendt, brug 1900-01-01.
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.

DeponeringOphørDato
Feltet skal I udfylde med datoen for, hvornår pantebrevet ikke længere er i depot. Ophørsdato skal I altid indberette, når pantebrevet ikke længere er i depot.   

KontoValutaKode
Feltet skal I udfylde med den valutaenhed, som kontoen er ført i. Hvilke valutakoder I kan anvende fremgår af liste over valutakoder i rente, hjælpeliste under årsbrevet 2023.