Før indlevering skal I tage stilling til, hvilken metode for indlevering, I vil anvende. Valget af metode hænger ofte sammen med, hvordan I administrer jeres kundekonti.
Pantebreve som ikke administreres digitalt
Indberettere, som ikke administrerer deres pantebreve i depot i digital form, kan bruge enkeltindberetning via TastSelv Erhverv. Indberetningen indtastes manuelt direkte til Skattestyrelsen, som fx ved momsindberetning.
Pantebreve som administreres digitalt
Indberettere, som administrerer deres pantebreve i depot i digital form, kan vælge at indberette digitalt med XML format. Det kræver at virksomheden har XML-kompetencer på et middel niveau. Er det ikke tilfældet, så brug enkeltindberetning via TastSelv Erhverv.
Læs mere om valg af indberetningskanal i afsnit 3.2.