XML strukturen
XML-skemaer til brug for indberetning til RENTE-systemerne kan I finde på www.skat.dk/rente under teknisk vejledning og information. XML-skemaer for kvartalsindberetning 2022 er klar. Der er ingen nye felter i strukturen til kvartalsvis indberetning for 2022. I skal benytte XML namespace http://skat.dk/ekapital/2021/01/01. Læs mere i afsnit 9, bilag 1 i den tekniske vejledning.
1. februar 2022 åbner vi for indberetning og validering.
Borgernes pligt til at oplyse identifikationsoplysninger
Skattestyrelsen har offentliggjort en informationsside på SKAT.dk, hvoraf det fremgår, hvilke krav Skatteforvaltningen stiller til borgerne i forhold til oplysning af identifikationsoplysninger. Find link til informationssiden i afsnit 1.4.
Potentielt brud på GDPR
Kontakt eKapital ved potentielt brud på GDPR-reglerne. Find mere information i afsnit 1.8.1.
Præcisering af indberetning af kautionist
I afsnit 4.2 er det præciseret, at det kun er i de to følgende tilfælde I skal indberette om kautionisten til den kvartalsvise indberetning:
1. Hvor den oprindelige låntager er død og dødsboet er afsluttet.
2. Låntager har fået en offentlig gældssanering.
Læs om indberetning af ejerskifte i afsnit 4.6.1.
Der vil senere komme en anvisning af, hvornår I skal indberette om en kautionist til års-ultimo.
KontoID må ikke indeholde et cpr-nr.
KontoId må ikke indeholde oplysninger om cpr-nr. Læs mere i afsnit 4.3.2.
KontoperiodeOphørDato
Det er præciseret i afsnit 4.6, at feltet KontoperiodeOphørDato skal være udfyldt ved ejerskifte. Også når det sker den sidste dag i kvartalet.
Ved indberetning af rettelser
Kontakt eKapital hvis I leverer større mængde rettelser. Læs mere i afsnit 7.
Sådan bliver indberettede data udstillet og anvendt
Afsnit 8 er omskrevet. Find blandt andet et link til hvem skattestyrelsen har dataudveksling med.
GodkendtKontoAdvis
I bedes altid gennemgå jeres advis’er, - da der kan være oplysninger, der er vigtig at være opmærksom på og måske skal undersøges nærmere.
Fejl - og advisnumre
Listen over fejl- og advisnumre er opdateret. Find detaljeret beskrivelse af fejl- og advisnumre i bilag 4 i den tekniske vejledning.
Markering af nyheder
Nyheder og væsentlige ændringer i forhold til seneste udgave af vejledningen er markeret på denne måde: Ny tekst. Læs mere i afsnit 0.