Lån ydet udelukkende til juridiske personer
I skal ikke indberette om realkreditlån, som alene er ydet til juridiske personer, fx aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditistselskaber eller interessentskab.
Lån med flere end to låntagere
Hovedreglen er at I ikke skal indberette om lån med flere end to låntagere. Sker der ejerskifte på lånet, i løbet af de første tre kvartaler, så der kun er en eller to låntagere på lånet, skal I indberette om lånet fra det kvartal, hvor ejerskiftet sker. Se hvordan i afsnit 10, bilag 1.
Valutaudlændinge uden cpr.nr.
I skal ikke indberette om Valutaudlændinge uden et gyldigt cpr.nr. til kvartalsindberetningen
Garantiprovision
Garantiprovision opkræves typisk af pengeinstitutter i forbindelse med omlægning af et realkreditlån til et nyt lån. Der er ikke indberetningspligt vedrørende garantiprovisioner, da garantien ikke er et lån. Borgeren skal selv oplyse garantiprovisionen i rubrik 44.