I skal indberette om alle realkreditlån, der er ydet til fysiske personer, der ikke har flere end to låntagere. Lån til fysiske personer der er valutaudlændinge, skal I også indberette, hvis personen/personerne har et cpr-nummer.
I skal ligeledes indberette om alle lån, der er ydet til enkeltmandsvirksomheder, når der ikke er flere end to lånetagerer på lånet (Skattestyrelsen omdanner se/cvr-numre til et cpr-nummer) I skal, som det fremgår ovenfor, ikke indberette om lån med flere end to låntagere.
Årsagen er, at Skattestyrelsen ikke modtager oplysning om ejerfordelingen på disse lån. Har der været en eller to låntager på lånet i en del af indberetningsperioden, skal I indberette lånet, uanset om der også i en del af indberetningsperioden, har været flere end 2 låntager.
Er et lån ophørt i løbet af året, skal I kun indberette for perioden til og med det kvartal, hvor lånet er ophørt. I skal indberette Ophørsdato.
Bemærk at rente på realkreditlån, der er ophørt i løbet af året, også skal indgå i års-ultimo indberetningen.
Lån ydet til både fysiske og juridiske personer
Har lånet to låntager, hvor den ene er en fysisk person og den anden en juridisk person, skal I indberette lånet. Den juridiske person skal I indberette med KontohaverValg KontohaverIrrelevant.