►Vejledningen gælder for indberetningspligtige, der årligt skal indberette om udlån efter skatteindberetningslovens § 15 jævnfør § 13 (lovbekendtgørelse nr. 15 af 8. januar 2024 med senere ændringer) og § 31 i bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023 om skatteindberetning mv. med senere ændringer (skatteindberetningsbekendtgørelsen).  

Vejledningen gælder også for regioner og kommuner, der opkræver morarenter efter reglerne i bekendtgørelsen af lov om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af regioner og kommuner.

I finder den nyeste version af skatteindberetningsloven på skat.dk/skattelove. Bekendtgørelsen og ændringer hertil samt ændringslove finder I på retsinformation.dk ved at søge på nummer og årstal.

Se også Den juridiske vejledning, afsnit A.B.1.2.3.7 Kvartalsvise renteindberetninger af udlånsrenter og pantebreve i fast ejendom.

I finder Den juridiske vejledning på skat.dk/juridiskvejledning