I skal indberette om fysiske personer, der har bopæl eller er hjemmehørende i Danmark. I skal indberette om valutaudlændinge, hvis de har et dansk cpr-nummer.
I skal indberette om enkeltmandsvirksomheder. (Skattestyrelsen omdanner se/cvr-nr. til et cpr-nr.)
►Fra og med 2021, skal I indberette om kautionisten når kautionisten indtræder i kautionsforpligtelsen, fordi låntageren/låntagerne ikke hæfter for gælden mere. Det vil sige i de tilfælde, hvor låntageren/låntagerne har fået en offentlig gældssanering eller er afgået ved døden og dødsboet er afsluttet.
Der vil senere komme en anvisning af, hvornår I skal indberette om en kautionist til års-ultimo.◄