Grundlaget for indberetning skal opbevares i 5 år efter reglerne i skatteindberetningsloven § 56, stk. 1.

Det omfatter indberetningsfiler og al andet regnskabsmateriale, der danner grundlag for indberetningen, herunder oplysninger til brug for afgørelsen af om en oplysning er indberetningspligtig.

Opbevaringen skal ske efter bogføringslovens regler om opbevaring af regnskabsmaterialer.

I bogføringslovens § 3, stk. 1 anses følgende som regnskabsmateriale:  

  • Registreringer, herunder transaktionssporet efter § 4, stk. 1.
  • Beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling efter § 14, stk. 2.
  • Beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde gemt regnskabsmateriale efter § 14, stk. 3.
  • Bilag og anden dokumentation efter § 5.
  • Oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet efter § 4, stk. 2.
  • Regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning.
  • Revisionsprotokoller.

Materialet skal opbevares på en måde, så Skattestyrelsen har mulighed for at foretage kontrol og søgning af oplysningerne.

Vi forventer, at bilag struktureres systematisk og opbevares elektronisk for styrket behandling af informationer og data.

Materialet skal kunne udskrives i klarskrift uden bearbejdning, beregninger eller tilpasninger efter bogføringslovens § 10, stk. 2.

Se også afsnit 1.8