Alle danske finansielle institutter og andre virksomheder, der som led i virksomhedens aktiviteter yder eller formidler lån.

Det er fx banker, sparekasser, andelskasser, Statens Uddannelsesstøtte, regioner, kommuner, børsmæglere, finansieringsselskaber og kortudstedere omfattet af gældende lov om betalingskort.

Andre virksomheder omfattet af indberetningspligt er f.eks. forhandlere af Radio og TV, bilforhandlere og hvidevare butikker, som selv yder finansiering ved salg.

Erhvervelse af låne- og kreditorrettigheder sidestilles med etablering af lån.

Indberetningspligten omfatter også de udlånsforhold, der er omfattet af gældende lov om betalingskort, og hvor der kan debiteres eller forfalde renter.

Lånebaseret crowdfunding-platforme
Lånebaseret crowdfunding-platforme der er godkendt af Finanstilsynet, og formidler lån mellem långiver og låntager, er omfattet af indberetningspligten.

Indberetningspligt for kommuner
Kommuner har indberetningspligt om alle kommunalt ydede eller formidlede udlån. Dog med undtagelse af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af grundskyld m.v. lån der er ydet efter § 33 i lov om forurenet jord og boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte.

Indberetningspligt for forsyningsvirksomheder
Forsyningsvirksomheder er indberetningspligtige, hvis de yder lån, fx til installationer.