De sekundære data skal kun indberettes for valutaudlændinge - ejerstatuskode 1, C eller D. Sekundære data er oplysninger om TIN-nr. (personal Identity efter bopælslandets regler eller fødselsdato og år), navn, adresse, postdistrikt/postnummer samt hjemland.
Oplysningerne indberettes, selvom personnummer er angivet.
Bemærk: Nedenstående krav om indberetning af TIN-nr., TIN-typekode m.v. er ikke indført for indberetninger til indkomstårene 2016, 2017 og 2018. Der vil IKKE ske afvisning af indberetninger uden disse data.
Regler gældende fra 01.07.2017
Ved ophævelse af Skattekontrollovens § 8 X er der fra 01.01.2016 ikke længere indberetningspligt på diplomater (ejerstatuskode U). Det har været muligt at indberette disse data til pensionssystemet i lighed med øvrige systemer.
Ny TIN-typekode 3
Skattestyrelsen indførte fra 01.01.2017 en TIN-typekode 3. Koden kan anvendes fra og med årsultimoindberetningen 2016. TIN-typekode 3 skal kun anvendes, når det trods rimelige anstrengelser ikke har været muligt for den indberetningspligtige at indhente de krævede identifikationsoplysninger (TIN-nr. eller fødselsdato) på kunder, som ikke er bosiddende i Danmark.
Ved anvendelse af TIN-typekode 3 vil indberetningen ikke blive afvist, selvom identifikationsoplysningerne er mangelfulde. Fornavn og efternavn kræves udfyldt. Det forventes dog, at der fortsat vil blive arbejdet på at få de mangelfulde oplysninger på plads.
TIN-typekode (1 karakter)
Kode der identificerer, hvilken type identifikation der anvendes ved indberetningen.
SKAL altid indberettes, når ejerstatuskoden er 1, C eller D (valutaudlændinge).
1 = TIN-nr. (Personal identity)
2 = fødselsdato (DDMMÅÅÅÅ)
3 = identifikationsoplysninger er mangelfulde
*TIN-typekode 3 anvendes når det ikke har været muligt at indhente alle de krævede identifikationsoplysninger på en udenlandsk kunde, fx identifikationsnummer, fødselsdato, fødselssted og fødselsstat mv.
Ved indberetning med TIN-typekode 3, skal landekoden være forskellig fra DK. Fornavn og efternavn skal endvidere være udfyldt. Der indberettes i øvrigt alle de identifikationsoplysninger på kunden, som man er i besiddelse af.
Der indberettes med så lav TIN-typekode som muligt, dvs.:
Har I kundens TIN-nr. og fuldstændige navne og adresseoplysninger indberettes med TIN-typekode 1.
Har I TIN-nr. men mangler fx nogle adresseoplysninger således, at indberetning med TIN-typekode 1 vil blive afvist, foretages indberetning med TIN-typekode 3. Der indberettes alle de oplysninger, I har.
Har I ikke TIN-nr. men kundens fødselsdato, fødeland, fødested, navne og adresseoplysninger, indberettes med TIN-typekode 2.
Kan I heller ikke opfylde TIN-typekode 2, indberettes med TIN-typekode 3, og der indberettes alle de oplysninger, I har.
I indberetninger med TIN-typekode 3 er identifikationsoplysningerne ikke fuldstændige, men indberetningen afvises ikke.
Selvom der ikke sker afvisning, er kravene til indberetningspligten ikke opfyldt.
Opmærksomheden henledes på, at selvom der ikke sker afvisning af indberetningen, vil kunderegisteringen stadig være mangelfuld og dermed ikke opfylde kravene til indberetningspligten. Den indberetningspligtige forventes derfor at fortsætte med at søge de manglende oplysninger indhentet. Der bør mindst én gang årligt tages kontakt til kunden med henblik på at indhente de manglende oplysninger.
Når ejeren af kontoen eller depotet på et senere tidspunkt bliver korrekt identificeret, skal indberetningen efterfølgende ske på normal vis. Det vil sige, at hvis kundens identifikation modtages efter den ordinære indberetning, skal der fremadrettet indberettes med de nye oplysninger. Hvis indberetningen om kunden er gået på fejl i den ordinære indberetning, kan den afviste indberetning rettes til med de nye oplysninger og genindberettes.