Virksomhedens NemID-administrator kan give medarbejderne adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv ved at oprette og tildele roller til medarbejderne. En rolle er en samling af rettigheder, som hver især giver adgang til funktioner i TastSelv Erhverv. Bl.a. kan medarbejderne få adgang til at logge på Toldbevillingssystemet.

Du kan tildele medarbejderne to roller til Toldbevillingssystemet:

  • Behandle toldbevillinger
  • Se toldbevillinger

Behandle toldbevillinger giver fulde redigeringsrettigheder. Det inkluderer bl.a. at oprette og tilbagekalde ansøgninger, ansøge om ændringer samt alle andre muligheder, der er relevante i forbindelse med at behandle toldbevillinger.

Se toldbevillinger er en begrænset rettighed. Med denne rettighed, er det muligt at se de eksisterende bevillinger og igangværende ansøgninger.

Når den korrekte rolle er tildelt til medarbejderen, kan medarbejderen logge på Toldbevillingssystemet med NemID-medarbejdersignatur.

Roller, der allerede har adgang til at logge på Toldbevillingssystemet

Hvis du er din virksomheds NemID-administrator, eller hvis du bruger virksomhedens TastSelv-kode til at logge på Toldbevillingssystemet, har du allerede fuld adgang og alle rettigheder i systemet.

Der findes også en automatisk oprettet rolle i TastSelv Erhverv, som hedder Vedrørende alle typer. Medarbejdere med denne rolle har dermed også adgang til Toldbevillingssystemet, og øvrige rettigheder er ikke nødvendige.

Sådan giver du en medarbejder specifikke roller og rettigheder til Toldbevillingssystemet

Se denne vejledning: Giv medarbejdere adgang til virksomhedens TastSelv Erhverv.