Parter

Skatteministeriet

(Kammeradvokaten v/ Advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

mod

H1

(v/Advokat Claus Rosenkilde)

Afsagt af landsdommerne

Astrid Bøgh, Poul Hansen og Lisbeth Kjærgaard (kst.)

Sagens oplysningen og parternes påstand

Fremlagte bilag:

- kæreskrift med bilag A

- brev af 10. august 2017 fra Retten i Viborg

- udskrift af retsbog dombogen (sag nr. BS 1-743/2016)

- kæresvarskrift

- kærereplik med bilag B

- kæreduplik.

Ved dom af 18. april 2017 har Retten i Viborg bl.a. truffet afgørelse om, at Skatteministeriet inden 14 dage skal betale 10.500 kr. i sagsomkostninger til H1.

Afgørelsen er med Procesbevillingsnævnets tilladelse kæret af Skatteministeriet med påstand om, at sagsomkostningerne for byretten ophæves, subsidiært at H1 kun tilkendes delvise sagsomkostninger.

Til støtte for påstanden har Skatteministeriet navnlig anført, at særlige grunde taler for, at Skatteministeriet som tabende part ikke - eller i hvert fald kun delvist - skal betale sagsomkostninger til H1, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3. Det er først på grundlag af de bilag, som H1 har fremlagt under retssagen, at det kan anses for godtgjort, at H1 har bekostet anlæg af kloak-og varmeforsyningsledningerne.

H1 har ikke oplyst om forhold, der gør, at de pågældende oplysninger ikke kunne være indhentet og fremlagt før, hvorfor der ikke er grundlag for at tilkende H1 sagsomkostninger. Idet Skatteankestyrelsen har fremsendt en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse, har H1 været klar over, at den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, ikke var i besiddelse af fakturaer vedrørende bekostningen af varmeforsyningen, og at myndigheden ikke alene på grundlag af byggeregnskabet anså dokumentationskravet for opfyldt. H1 burde således have fremsendt fakturaerne til Skatteankestyrelsen senest efter at have modtaget forslaget til afgørelse eller have gjort Skatteankestyrelsen opmærksom på, at SKAT var i besiddelse af yderligere dokumentation i form af fakturaerne, såfremt det er tilfældet. Det skal ikke komme Skatteministeriet til skade, at ministeriet ikke tog bekræftende til genmæle allerede på grundlag af stævningen, da det i det hele er H1’s forhold, der har givet anledning til retssagen vedrørende dokumentationsspørgsmålet. Dertil kommer, at den relevante dokumentation vedrørende kloakforsyningen heller ikke var fremlagt med stævningen. Sagsomkostningerne bør fastsættes under hensyn til, at svarskriftet blev mere omfattende end nødvendigt, da Skatteministeriets advokat først under det telefoniske retsmøde den 9. november 2016 blev orienteret om, at H1 havde anmodet skattemyndighederne om at genoptage sagen. Endelig bør sagsomkostningerne fastsættes under hensyn til, at sagen kunne have været afsluttet tidligere, hvis H1 havde taget bekræftende til genmæle over for de påstande, Skatteministeriet fremsatte i duplikken, og som svarer til det, der blev sagens udfald.

H1 har påstået afgørelsen om sagsomkostninger stadfæstet og har til støtte herfor navnlig anført, at der ikke er grundlag for at fravige udgangspunktet i retsplejelovens § 312, stk. 1, om, at den tabende part skal erstatte de udgifter, retssagen har påført modparten. Det forhold, at Skatteministeriet og H1 er uenige om den juridiske ramme for bevisvurderingen af de faktuelle forhold, som retten skal foretage, kan ikke føre til, at sagsomkostningerne helt eller delvist skal ophæves, når Skatteministeriet har taget bekræftende til genmæle. H1 har gjort det samme faktum gældende under hele sagens forløb fra behandlingen ved SKAT og frem til byretten i form af, at H1 havde bekostet anlæg af kloak- og varmeforsyningsledningerne. Der forelå allerede for Landsskatteretten materiale, der klart indikerede, at H1 havde bekostet forsyningsledningerne, hvorfor Landsskatteretten traf afgørelse på et oplyst og korrekt faktuelt grundlag. Flere af de bilag, der er fremlagt under retssagen, havde været fremlagt for Landsskatteretten, og andre af bilagene havde indgået i SKATs behandling af sagen, og de burde således ved korrekt sagsbehandling have været oversendt til Landsskatteretten. De nye bilag under retssagen understøtter således blot de bilag, som allerede var fremlagt for Landsskatteretten og under SKATs behandling af sagen. Alt det nye bilagsmateriale blev bortset fra ledningskortet over kloakledninger fra før den nye bebyggelse (bilag 21) fremlagt med stævningen, og hvis dette havde været udslagsgivende for Skatteministeriet, burde ministeriet have taget bekræftende til genmæle allerede i svarskriftet. H1 har således ikke i særlig grad givet anledning til retssagen, hvorfor der ikke er grundlag for helt eller delvist at ophæve sagens omkostninger.

Landsretten afsagde

K e n d e l s e:

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Landsretten stadfæster derfor byrettens afgørelse.

T h i   b e s t e m m e s:

Byrettens omkostningsafgørelse stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal Skatteministeriet inden 14 dage betale 4.000 kr. til H1.