Parter

H1

(v/Adv. Julian Rosencrone von Benzon)

mod

Skatteministeriet

(v/Kammeradvokaten v/Adv. Heidi Agerdal Jørgensen)

Afsagt af landsdommerne

Inge Neergaard Jessen, Carsten Kristian Vollmer og Niels Gade-Jacobsen (kst.).

Sagens oplysning og partenes påstand

Københavns Byrets dom af 6. februar 2017 (BS 1A-3335/2016) er anket af H1 med påstand som for byretten om, at SKAT skal betale 2.156.378,96 kr., subsidiært et lavere fastsat beløb, forrentet fra sagens anlæg, til G1 under konkurs, CVR-nr. …11, v/kurator advokat MP.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af VJ og IT.

VJ har forklaret blandt andet, at han deltog i selskabets møder med SKAT. Han bistod med at udarbejde oversigten over indgående og udgående varer, som blev sendt til SKAT forud for mødet i oktober 2014. Selskabets revisor havde oplyst, hvad der var fradragsberettiget. Han havde ikke selv forholdt sig hertil. Oversigten dannede grundlag for SKATs gennemgang. SKAT var meget grundig. SKAT accepterede oversigten og nægtede alene fradrag for to poster. Ved et af møderne oplyste SA, at der ikke var penge i kassen, men at han formodede, at udviklingen ville vende. SA stillede på et tidspunkt SKAT i udsigt, at selskabet ville afdrage 1 mio. kr.

Han blev ringet op af IT, som i fortrolighed oplyste, at der var fejl i SKATs system, hvorfor det var muligt at udskyde indbetalingerne ved gentagne gange at lave nye betalingsordninger via Tast Selv-systemet. Som vidnet husker det, sagde IT, at sagen skulle sendes til inddrivelse, for "så kunne selskabet begæres konkurs". Der blev ikke sagt noget om, at SKAT "ville" begære selskabet konkurs.

Vidneforklaringerne under straffesagen tegner et mere retvisende billede end forklaringerne i denne sag. SKAT underdriver, hvor meget SKAT var opmærksom på selskabet.

IT har forklaret blandt andet, at da han mødtes med selskabet første gang, var sagen endnu ikke overgået til inddrivelse. Det skyldtes, at inddrivelsessystemet, EFI, ikke fungerede optimalt. Selskabet havde været i SKATs fokus gennem længere tid, men oprindeligt ikke som et "missing trader"-selskab, også kaldet et "skraldespandsselskab". Oprindeligt havde selskabet hovedsageligt indenlandsk handel, hvilket ikke udgør så stor en risiko for momssvig. I efteråret 2014 var han i gang med at kontrollere selskabet. På dette tidspunkt købte selskabet varerne fra danske kunder og solgte dem til danske kunder. Det var først senere, at selskabet begyndte at handle med udlandet. Det er teoretisk muligt, at et selskab kan skifte rolle, så selskabet ikke længere fungerer som "skraldespandsselskab", men får en anden rolle i kædesvigen. Det har han dog aldrig set eksempler på.

Han kunne ikke ved de første møder sige, om selskabet underfakturerede. Han kunne på daværende tidspunkt se, at selskabet tjente penge og var i stand til at betale løn uden at få underskud. Der var indikationer på, at selskabet muligvis underfakturerede, men det var ikke muligt for ham at konkludere dette, før han modtog materialet fra kurator.

Da selskabet betalte de to afdrag, var han stadig ved at se på materialet for 2014. Der vil altid være en forsinkelse, da SKAT ikke kan opkræve momskrav, før de er forfaldne.

SKAT havde en særlig afdeling, som tog sig af restancer. Denne afdeling tog sig af både inddrivelse og afdragsordninger. Hans egen afdeling kunne også indgå betalingsordninger, men ikke foretage inddrivelse. Så længe sagen ikke var overgået til inddrivelsesafdelingen, var der ikke nogen sagsbehandler knyttet til sagen, og alt skete maskinelt. Han ville gerne have, at fordringerne overgik til inddrivelsesafdelingen, så der kom en sagsbehandler på, som han kunne kommunikere med.

Brevet af 14. januar 2015 kan godt ses som udtryk for, at SKAT havde fået nok og ville have sit udestående nedbragt.

Foreholdt sin forklaring for byretten, hvorefter det var advokat VJ, som under en samtale med vidnet, havde oplyst, at det var en fejl, at SA havde indgået en betalingsordning, har vidnet forklaret, at han i dag har svært ved at huske samtalen præcist.

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

H1 har supplerende anført, at procentdelen af likviditetstrækket ved de to betalinger alene ikke er bestemmende for, om der kan ske omstødelse. I stedet skal der lægges vægt på SKATs kendskab til selskabets insolvens, der forelå allerede den 1. december 2014. Straffesagen viser, at SKAT allerede i december 2014 havde til hensigt at standse selskabet. Direktøren gjorde det imidlertid bevidst umuligt for SKAT at sende sagen til inddrivelse ved at udnytte en fejl i betalingsordningssystemet.

Skatteministeriet har her overfor anført, at SKAT først under udlægsforretningen den 26. maj 2015 fik tilstrækkelig indsigt i selskabets økonomiske forhold til at vurdere, at selskabet måtte være insolvent. Det forhold, at selskabet efter IT’s opfattelse burde have været oversendt til inddrivelsesafdelingen tidligere end sket, medfører ikke, at SKAT var i ond tro om selskabets insolvens på et tidligere tidspunkt. Det bestrides, at SKAT havde til hensigt at indlevere konkursbegæring mod selskabet allerede i februar 2015, og SKAT har ej heller "truet" hermed forud for de to indbetalinger.

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten er enig i byrettens resultat og begrundelsen herfor. Det, som H1 har anført for landsretten, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

H1 skal betale sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet med i alt 110.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ved fastsættelsen af beløbet er der ud over sagens værdi taget hensyn til sagens omfang og varighed.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 110.000 kr. til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.