Sagen omhandlede, hvorvidt sagsøgeren, et boligselskab, var berettiget til fradrag i grundværdien på baggrund af etableringen af et vandforsyningsanlæg. Spørgsmålet var nærmere bestemt, om boligselskabet havde dokumenteret at have afholdt en udgift til etableringen af anlægget.

Landsskatteretten havde i sin afgørelse fundet, at boligselskabet ikke havde godtgjort at have bekostet den interne vandforsyning, hvorfor der ikke kunne indrømmes fradrag herfor. Forud for Landsskatterettens afgørelse var det fremgået af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, som blev sendt i høring hos boligselskabet, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for udgiftsafholdelsen. Boligselskabet fremlagde imidlertid ikke yderligere dokumentation for Landsskatteretten.

Ved sagens behandling for byretten fremlagde boligselskabet en række nye bilag, herunder en fagbeskrivelse, som ikke forelå ved Landsskatteretten.

På baggrund af de nye bilag tog Skatteministeriet bekræftende til genmæle over for boligselskabets påstand om hjemvisning af fradragsansættelsen. I samme forbindelse gjorde Skatteministeriet gældende, at sagens omkostninger skulle ophæves helt eller delvist, idet boligselskabet selv havde givet anledning til sagen ved først at fremlægge bilagene for byretten.

Ved sin dom fandt Byretten, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part, jf. retsplejelovens § 312, stk. 3.

Retten lagde herved blandt andet vægt på sagens forløb, herunder at boligselskabet ikke havde efterkommet opfordringen til at fremkomme med yderligere dokumentation for afholdte udgifter, og at der først efter sagsanlagt blev fremlagt supplerende materiale herom.

Fradragsansættelsen blev herefter hjemvist, og ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part.

Vurderingslovens §§ 17 og 18

Retsplejelovens § 312, stk. 3

Den Juridiske Vejledning 2017-2. H.A.3.3.2

Den Juridiske Vejledning 2017-2, A.C.1