Dato for udgivelse
24 Jul 2017 08:17
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 Jul 2017 07:41
SKM-nummer
SKM2017.446.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
BS 681/2016
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Virksomhedsdeltagere, ledelse, mellemregning, dokumentbevis, sandsynliggjort, betalingstidspunkt
Resumé

Skatteyderen var direktør i et selskab, der var ejet af hans svigermor. I selskabets årsrapport var under aktiverne bogført et tilgodehavende benævnt "tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse". Byretten havde stadfæstet Landsskatterettens afgørelse, hvorefter skatteyderen var lønbeskattet af tilgodehavendet, fordi det blev anset for at vedrøre ham, og fordi han ubestridt ikke var i stand til at betale.

Skatteyderen bestred, at selskabets tilgodehavende ikke havde noget med ham at gøre. Det gav byretten ham ikke medhold i. Da der ikke forelå oplysninger om betalingstidspunkter eller om, hvad tilgodehavendet vedrørte, gav byretten ham heller ikke medhold i, at beskatningen af halvdelen af tilgodehavendet skulle henføres til et tidligere indkomstår. For landsretten gjorde skatteyderen gældende, at tilgodehavendet vedrørte et datterselskab.

Landsretten henviste til, at selskabets tilgodehavender i årsrapporten var opdelt i tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, hos associerede virksomheder og hos virksomhedsdeltagere og ledelse. Af revisionspåtegningen fremgik, at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 var et ulovligt anpartshaverlån.

Videre anførte landsretten, at anpartsselskabslovens § 49 vedrører lån til bl.a. anpartshavere og direktører, men ikke lån til et selskabs datterselskab. Skatteyderen var direktør og eneste ansatte i selskabet og kunne alene tegne selskabet, der var ejet af hans svigermor. Herefter lagde landsretten til grund, at tilgodehavendet ikke vedrørte datterselskabet, men vedrørte skatteyderen, medmindre han kunne godtgøre, at dette ikke var tilfældet.

Også efter den yderligere bevisførelse for landsretten tiltrådte landsretten, at skatteyderen ikke havde bevist, at tilgodehavendet ikke vedrørte ham, eller at en del af det vedrørte et tidligere indkomstår.

Dermed stadfæstede landsrettens byrettens frifindelse (SKM2017.159.BR) af Skatteministeriet.

Reference(r)

Statsskattelovens § 4

Personskattelovens § 3

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.2.2.1

Henvisning

Den Juridiske Vejledning 2017-1, C.A.3.1.1.1

Appelliste

Parter

A (advokat Tage Siboni)

mod

Skatteministeriet (Kammeradvokaten

v/Adv. Anders Vangsø Mortensen)

Afsagt af Landsretsdommerne

Lars Christensen, Lisbeth Parbo og Anne Fog (kst)

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at Skatteministeriet skal anerkende, at hans skattepligtige indkomst for 2008 skal nedsættes med 529.265 kr., subsidiært med 264.632,50 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt kontoudtog vedrørende G1 ApS's byggekredit og driftskonto i Y1-bank for perioderne 14. november 2006-13. januar 2009 og 9. maj 2007-1. juli 2008, ligesom han har fremlagt årsoversigt pr. 31. december 2007 over alle selskabets konti i banken. Det fremgår af kontoudtogene bl.a., at der 7 gange er overført 100.000 kr. i perioden juni - november 2007 fra byggekreditten til driftskontoen. Beløbene vedrører ifølge kontoudtogene byggestyring. Der er ikke i 2008 tilsvarende posteringer.

A har for landsretten endvidere fremlagt kopi af et kontokort med angivelse af "G1 ApS" og "70100 Mellemregning" for perioden juli 2007-31. december 2007. Det fremgår af kontokortet bl.a., at der er debiteret en række månedlige a conto beløb, og at mellemregningen ved udgangen af hver måned er blevet nulstillet ved overførsel af et beløb til G2 ApS.

Det fremgår af årsrapport 2007/08 for G1 ApS, at der som aktiver indgår bl.a. "Tilgodehavende tilknyttede virksomheder", "Tilgodehavender hos associerede virksomheder" og "Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse".

Forklaringer

A har for landsretten afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret, at han ikke husker, om han havde en mellem­ regningskonto med G2 ApS. Han og hans hustru hævede ikke beløb til løn eller private udgifter i G1 ApS, men modtog og selvangav deres løn i G2 ApS. Han kan af den frem­ lagte udskrift af mellemregningskontoen mellem G1 ApS og G2 ApS se, at der hver måned blev overført runde a conto beløb til dækning af diverse udgifter i G2 ApS. Han husker ikke, hvorfor mellemregningskontoen blev nulstillet hver måned. Han har fundet kontokortet i G2 ApS’s bilagsmappe, og det har også været i det materiale, der i sin tid blev udleveret til kurator. Alle mellemregninger mellem de to selskaber har været kontoført.

Om hævninger på byggekreditten har A forklaret, at ingen af posteringerne har privat karakter. Udgiften den 24. juli 2007 til G4 vedrører et rejsegilde. Ejendommen på Y2-vej var en storparcel i Y3-by, som blev købt og bebygget med 16 eller 18 rækkehuse. Mastercard-posteringerne havde relation til byggerierne.

Om hævninger på driftskreditten har han forklaret, at også disse Mastercard-hævninger vedrørte erhverv og ikke private formål. Hævningen den 21. maj 2007 til G5 vedrører indkøb af et skrivebord til kontoret. Beløbet den 29. maj til G6 på 59.769 kr. vedrører formentlig en rejse til Birmingham for at se på byggerier. I rejsen deltog bl.a. en entreprenør, to arkitekter og to investerer. Hævningerne den 13. og 14. juni til G7 vedrører et autoværksted i Y1-by. Hævningen den 25. juni til G6 på 10.932 kr. er måske eta conto beløb på rejsen, hvor restbetalingen skete i september med et beløb på 19.750 kr. Udgifterne kan vedrøre en privat rejse i november 2007. Han går ud fra, at de private udgifter er indgået i mellemregningen med G2 ApS. Han husker ikke, om han har betalt beløbene tilbage.

Hævningerne den 2. juli 2007 til G8 er udgifter i forbindelse med en firmaaftale, som var beregnet til brug i forbindelse med kundepleje. Overførslerne den 20. september af 2 x 96.887,26 kr. vedrører renter på to erhvervslån, som fremgår af kontooversigten. Overførslen den 26. november på 2.116 kr. til G6 vedrører en forretningsrejse, han var på til Berlin sammen med sin kone. Overførslen den 5. marts 2008 på 110.503,37 kr. vedrører en investeringskredit. Han husker ikke, hvad overførslerne den 6. august af 40.000 kr., den 24. oktober af 26.000 kr. eller den 30. oktober af 25.000 kr. vedrører. Han formoder, at ingen af overførslerne er til private formål.

Som det fremgår af kontoudtogene, var der langt flere posteringer på driftskontoen i 2007 end i 2008 inklusive månedlige overførsler på 100.000 kr. for byggestyring. I 2008 begyndte de så småt at mærke krisen. Byggeriet på Y2-vej var ved at være afsluttet, uden at de sidste huse var solgt. Derfor stoppede overførslerne til G2 ApS, hvor der dog stadig var penge til lønbetalinger, idet selskabet havde indtægter fra G9.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere henvist til de oplysninger, der fremgår af mellemregningskontoen og G1 ApS's bankkonti, som godtgør, at han ikke har modtaget beløb fra G1 ApS.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at de fremlagte bilag ikke giver et dæk­kende billede af de økonomiske transaktioner. A har fortsat ikke løftet sin bevisbyrde for, at der ikke skal ske beskatning af det beløb i selskabets årsrapport, som udgør et ulovligt anpartshaverlån.

Landsrettens begrundelse og resultat

I årsrapporten 2007/08 for G1 ApS er selskabets tilgodehavender opdelt i bl.a. tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder, hos associerede virksomheder og hos virksomhedsdeltagere og ledelse. Af revisionspåtegningen på regnskabet fremgår bl.a., at der i strid med anpartsselskabslovens § 49 er etableret et ulovligt anpartshaverlån.

Anpartsselskabslovens § 49 vedrører lån til bl.a. anpartshavere, direktører og et selskabs moderselskab, men ikke lån til et selskabs datterselskab. A var direktør og eneste ansatte i G1 ApS, der var moderselskab til bl.a. G2 ApS. Han kunne alene tegne G1 ApS, hvis anparter var ejet af hans svigermor. Herefter og efter indholdet af årsrapporten lægger landsretten til grund, at det omtalte tilgodehavende hos virksomhedsdeltagere og ledelse ikke vedrører et mellemværende med G2 ApS, men vedrører A, medmindre han kan godtgøre, at dette ikke er tilfældet.

A har for landsretten afgivet supplerende forklaring og har fremlagt bl.a. kontoudtog og kopi af en mellemregningskonto mellem G1 ApS og G2 ApS. Også efter denne yderligere bevisførelse tiltræder landsretten, at A ikke har løftet sin bevis­ byrde for, at tilgodehavendet ikke vedrører ham, eller at en del af det vedrører 2007.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, stadfæster landsretten dommen.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 40.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet taget hen syn til sagens omfang og forløb.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale

40.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens§ 8 a.