Datastrukturen giver rammen for, hvilke data I skal oplyse, og hvordan data skal struktureres.
Generelle regler for indberetning:
-
Indberetning om faglige fradragsberettigede kontingenter, a-kassebidrag mv. og præmier til privattegnede arbejdsløshedsforsikringer skal følge individstruktur 2260.
-
Hvert indkomstår skal indberettes for sig selv.
-
Ordinær indberetning sker én gang årligt, rettelser og supplerende indberetning kan ske løbende.
-
Beløb indberettes altid i kroner og øre
-
Negative beløb skal indberettes med "-" minus fortegn.
-
Beløb skal være højre-stillet ved indberetning via filoverførsel.
- Felter uden materielt indhold fx frivillige felter, medtages som "blank". Det vil sige uden tegn, linjeskift mv.
Læs detaljeret om dannelse af data i afsnit 4.1 og 4.2.
I Afsnit 4.3 beskrives felterne i datastrukturen enkeltvis.